Nem og enkel opskrift på hjemmelavet marcipan med få ingredienser. Marcipan er ikke til at komme udenom i julekonfekt, men du kan også anvende det som ingrediens i din kransekage, bagværk eller flødebollebund
Forberedelse 10 min / Tilberedning 1 t 40 min / I alt 1 t og 50 min
Opskriften giver 520 g marcipan
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 375 g mandler
- 1 dl glukosesirup
- 2 spsk. flormelis
Fremgangsmåde
- Skyl Ingrid ærterne. Sæt dem i blød i rigeligt vand på køl, i min. 12 timer, eller natten over
- Kassér iblødsætningsvandet og kog Ingrid ærterne i 25 min, til de er møre.
- Gem kogevandet fra Ingrid ærterne, og lav Aquafaba ved at indkoge til 1/3.
- Hæld kogende vand over mandlerne, og lad dem trække i 10 minutter
- Tænd ovnen på 150°C varmluft
- Smut mandlerne og dup tørre i et viskestykke
- Hæld de smuttede mandler på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 10 minutter - Vend undervejs, de må ikke tage farve
- Blend de kogte Ingrid ærter til grov mel i en minihakker og hæld i en skål
- Blend mandlerne til mel og tilsæt ærtemel, hæld sirup i lidt ad gangen og blend til en ensartet masse
- Hæld flormelis ud på bordet og ælt marcipanen i et par minutter
- Rul til en tyk kugle og dæk til med husholdningsfilm og stil i køleskabet i minimum en time inden den skal anvendes
Marcipanen opbevares på køl og kan holde sig i 5 dage.
Se vores opskrift på nem kransekage med marcipan af Ingrid ærter