Risotto med Anicia linser, svampe og gulerødder

Af Pure Dansk™

Risotto med Anicia linser, svampe og gulerødder
Vegetarisk
Vegetarisk
Risotto med Anicia linser, svampe og gulerødder

Risotto tilsat Anicia linser er en nem og lækker måde at få flere bælgfrugter i sine retter. Cremet risotto er lettere at lave, end de fleste tror.

Nyt twist på den italienske klassiker

Gør din risotto sundere og mere mættende med Anicia linser. Denne opskrift kombinerer cremet risotto med de små, mørke linser og smagfulde svampe – perfekt til en kødfri-dag eller som vegetarisk hovedret.

Anicia linser er kendt for deres faste konsistens og fine smag. Tilsæt svampe og gulerødder for at få en skål fuld af smag og tekstur. Risottoen er ideel som både hverdagsspise og vegetarisk gæstemad. En opskrift, der viser hvor nemt og lækkert det er at bruge bælgfrugter i det varme køkken.

Nyd risottoen med Anicia linser som et grønt alternativ, men stadig føles som den velkendte italienske ret. 

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Risotto med Anicia linser, svampe og gulerødder

Antal
4 personer
Tid
35 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 300 g risottoris (Arborio, Carnaroli, Vialone)
  • 100 g svampe
  • 1 løg 
  • 1 fed hvidløg 
  • 2 dl hvidvin 
  • 1 terning grøntsagsboullion 
  • 10 dl vand 
  • 1 gulerod
  • 75 g fastmodnet ost eller parmesan 
  • 1 spsk. smør  
  • 1 spsk. smør til stegning 
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl og skær svampene i mindre stykker. Steg i en sauterpande eller gryde, til de er gyldne.
  • Skyl Anicia linser og risottoris og stil til side.
  • Skær løg og hvidløg i mindre stykker, skræl guleroden og skær i mindre stykker.
  • Smelt 1 spsk smør i en sauterpande eller gryde og steg løg og hvidløg heri til de er bløde, men uden at tage farve. 
  • Kom risottorisene i gryden og svits af i cirka 1 minut. 
  • Tilsæt hvidvin og Anicia linser og rør rundt, til vinen er fordampet.
  • Tilsæt boullion og lidt vand ad gangen og rør rundt. Når vandet er optaget af risene og linserne, tilsættes mere vand. Dette gentages indtil risottoris og Anicia linser er færdigkogte og møre. Smag gerne undervejs på ris og linser, til de har det ønskede bid. Dette tager cirka 30-35 minutter. 
  • Tilsæt gulerødderne, når der er cirka 15 minutter tilbage. 
  • Til sidst tilsættes smør og revet ost, mens der røres rundt. Smag til med salt og peber.
  • Serveringsforslag

    Servér den cremede risotto, mens den stadig er varm.

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter