Lækker vintersalat med danske Anicia linser, græskar, grønkål, gedeost og valnødder. En saftig og sprød mættende salat.
Forberedelse 15 min / Tilberedning 30 min / I alt 45 min.
Opskriften giver til 4 personer
Ingredienser
- 2 dl (180 g) tørrede Danske Anicia Linser
- ½ hokkaido græskar
- 2 fed hvidløg
- 3 spsk olivenolie
- salt og peber
- 125 g grønkål
- 100 g blød gedeost
- 50 valnødder
- 1 spsk olivenolie
- 1 tsk spidskommen
- 5 spsk gomadressing
- saft fra ½ citron
Fremgangsmåde
Opskriften er udviklet af Ditte Ingemann
- Skyl Anicia linserne og kog i rigeligt letsaltet vand i 20 minutter. Hæld vandet fra.
- Fjern alle kernerne fra græskarret, og skær det i tynde skiver på ca. ½ centimeters tykkelse.
- Riv eller pres hvidløgsfeddene og rør dem i olivenolien sammen med salt og peber.
- Vend græskarskiverne med hvidløgsolien og fordel dem på en bageplade med bagepapir.
- Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft i 25-30 minutter.
- Rengør grønkålen og fjern midterstokken. Snit den helt fint og kom den i en skål sammen med små stykker af gedeost.
- Tag 2 spsk af de kogte linser fra og varm 1 spsk olie op på en pande - steg valnødder og linser i den varme olie indtil det bliver sprødt - krydr med stødt spidskommen.
- Rør gomadressing sammen med citronsaft og vend dressingen i salaten sammen med de kogte linser.
- Fordel salaten på et fad og top med bagt græskar og drys til sidst med de stegte valnødder og linser.