
Krydrede Ingrid ærter og grønt er nemt og lækkert i wraps. Det er en god opskrift til at få brugt dine rester i køleskabet og undgå madspild.
Forberedelse 25 min / Tilberedning 15 min / I alt 40 min
Opskriften giver til 2 personer
Ingredienser
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 4 tortilla wraps
- 5-6 cherrytomater eller alm. tomater
- 4 forårsløg eller 1 porre
- 100 g salat, spinat eller grønkål
- 1 stærk chili eller peberfrugt
- Olie til stegning
- 1 tsk oregano, spidskommen, røget paprika og hvidsløgspulver (alternativt 1 fed hvidløg)
- ½ tsk cayennepeber
- Salt og peber
- Lynsyltede rødløg
Dressing
- 100 g cremefraiche
- 1 håndfuld friske krydderurter gerne blandet, f.eks. persille, koriander, timian. Alternativt tørrede krydderier
- ½ citron, saft og skal
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:- Skyl de tørrede Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer, for at forkorte kogetiden.
- Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne, og kog Ingrid ærterne i rigeligt vand med lidt salt i 25-30 minutter. Hæld vandet fra.
- Skyl og hak de friske krydderurter. Bland cremefraiche med krydderurterne, saft og fintrevet skal fra citronen, salt og peber. Stil din dressing på køl.
- Skyl og skær forårsløg, tomater og chili i mundrette stykker.
- Steg de kogte Ingrid ærter i lidt olie sammen med krydderier og forårsløg ved middelvarme i 8-10 minutter.
- Skyl salaten
- Lun wraps i ovnen eller på en pande.
- Kom dressing på den lune wrap, fyld med krydrede stegte Ingrid ærter og forårsløg, tomater, salat og chili. Top med syltede rødløg
Denne opskrift kan du lave med de grøntsagsrester du har i køleskabet.