Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt

Af Pure Dansk™

Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt - Pure Dansk™
Vegetarisk
Vegetarisk
Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt - Pure Dansk™

Krydrede Ingrid ærter og grønt er nemt og lækkert i wraps. Det er en god opskrift til at få brugt dine rester i køleskabet og undgå madspild.

Wraps med danske Ingrid ærter - klar på ingen tid!

Når Ingrid ærterne først er sat i blød, går det hurtigt! Det her er en ret, der er god at lave på dage, hvor maden skal være hurtig og nærende. Sæt en stor portion ærter i blød, så har du til et par dage og kan nemt lave et lækkert og sundt måltid klar.

Denne opskrift på grønne wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og friske grøntsager er både velsmagende, mættende og plantebaseret. Som et alternativ til kød, falafler, eller hvad du kan lide at putte i dine wrpas, får du med de danske Ingrid ærter et lækkert og sprødt fyld med god tekstur, når de steges med varme krydderier.

De danske Ingrid ærter giver god bid og fylde, og sammen med sprød salat, lynsyltede rødløg og cremet dressing får du en wrap, der er alt andet end kedelig. 

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt

Antal
4 personer
Tid
30 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter 
  • 4 tortilla wraps
  • 5-6 cherrytomater eller alm. tomater 
  • 4 forårsløg eller 1 porre 
  • 100 g salat, spinat eller grønkål 
  • 1 stærk chili eller peberfrugt 
  • Olie til stegning 
  • 1 tsk oregano, spidskommen, røget paprika og  hvidsløgspulver (alternativt 1 fed hvidløg)
  • ½ tsk cayennepeber 
  • Salt og peber
  • Lynsyltede rødløg 
  • Dressing

  • 100 g cremefraiche
  • 1 håndfuld friske krydderurter gerne blandet, f.eks. persille, koriander, timian. Alternativt tørrede krydderier 
  • ½ citron, saft og skal 
  • Salt og peber 
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne, og kog Ingrid ærterne i rigeligt vand med lidt salt i 25-30 minutter. Hæld vandet fra.
  • Skyl og hak de friske krydderurter. Bland cremefraiche med krydderurterne, saft og fintrevet skal fra citronen samt salt og peber. Stil din dressing på køl. 
  • Skyl og skær forårsløg, tomater og chili i mundrette stykker.
  • Steg de kogte Ingrid ærter i lidt olie sammen med krydderier og forårsløg ved middelvarme i 8-10 minutter. 
  • Skyl salaten
  • Lun wraps i ovnen eller på en pande. 
  • Kom dressing på den lune wrap, fyld med krydrede stegte Ingrid ærter og forårsløg, tomater, salat og chili. Top med syltede rødløg.
  • Tip

    Denne opskrift kan du lave med de grøntsagsrester du har i køleskabet.

    Nem Hurtig Fiberrig Proteinrig Krydret Aftensmad Hovedretter Frokost Hverdagsmad Børnevenlig Budgetvenlig Mexicansk

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter