Glutenfri gulerodsboller med ærtemel

Af Pure Dansk™

Glutenfri gulerodsboller med ærtemel
Glutenfri
Glutenfri
Fryseegnet
Fryseegnet
Glutenfri gulerodsboller med ærtemel

Luftige og glutenfri boller med ærtemel, der tilfører en dejlig sødmefuld smag sammen med de revne gulerødder. De glutenfri boller er nemme at lave, og gode både som morgenmad, til den lille sult eller i madpakken.

Gode gulerodsboller - helt enkelt!

Få inspiration til glutenfri bagning med denne skønne opskrift på gulerodsboller med ærtemel. Nemme at variere og perfekte til både brunch og madpakke. De her glutenfri gulerodsboller med ærtemel er ikke kun sunde og mættende – de er også super alsidige.

Ærtemelet tilfører en mild, nøddeagtig smag og masser af protein og fibre, mens gulerødderne gør bollerne dejligt saftige, og kernerne giver bid. Brug dem som sandwichbrød, til brunchbordet eller med smør og ost.  

Vores opskrift på glutenfri gulerodsboller er let at følge og giver et perfekt resultat hver gang, så du kan roligt kaste dig ud i at bage glutenfrit med dansk ærtemel. Du finder endnu flere muligheder for at bage med bælgfrugter her.

I denne opskrift har vi anvendt vores Dansk Ærtemel.

Dansk Ærtemel

Dansk Ærtemel

Glutenfri gulerodsboller med ærtemel

Antal
12 boller
Tid
1 time og 35 minutter

Ingredienser

  • 25 g gær
  • 6 dl lunkent vand
  • 20 g loppefrøskaller
  • 2 ½ dl (175 g) Dansk ærtemel
  • 245 g glutenfrit havremel
  • 130 g revne gulerødder
  • 60 g solsikkekerner
  • 30 g græskarkerner
  • ½ dl rapsolie
  • 1 tsk. sukker
  • 1 ½ tsk. salt
  • 1 ½ dl yoghurt naturel
  • 1 æg til pensling
  • Frø og kerner til drys
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Opløs gæren i det lunkne vand i en skål. Tilsæt loppefrøskaller, ærtemel og havremel i gærvandet, og bland det grundigt sammen med en grydeske.
  • Lad dejen stå og hvile i 5 minutter.
  • Skræl og riv imens gulerødderne. Tilsæt revne gulerødder, solsikkekerner, græskarkerner, rapsolie, sukker, salt og yoghurt til dejen.
  • Pisk dejen grundigt sammen med en elpisker med dejkroge i 3-5 minutter, indtil dejen har samlet sig. Den skal have en klistret konsistens.
  • Dæk skålen til med et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
  • Tænd ovnen på 200 grader på dampfunktion. Hvis du ikke har dampfunktion, kan du stille et fad med vand i bunden af ovnen og tænde ovnen på 200 grader.
  • Brug 2 skeer til at forme dejen med. Læg bollerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pisk ægget sammen, pensl bollerne med æggeblandingen, og drys bollerne med frø og kerner.
  • Bag bollerne i 25-30 minutter. Lyder det hult, når du banker under bollerne, er de færdige.
  • Lad bollerne køle helt af på en bagerist inden servering.
  • Serveringsforslag

    Server bollerne med smør, ost eller med en dejlig cremet hummus lavet med Ingrid ærter.

    Tip

    Har du en rest kogte linser, kan de tilsættes i bolledejen i stedet for græskarkerner eller solsikkekerner.

    Spises bollerne ikke med det samme, kan de fryses ned.

    Denne opskrift finder du i vores Bagebog — Bag med bælgfrugter

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter