Grønkålssalat med crunchy Ingrid ærter, appelsin og granatæble

Af Pure Dansk™

GGrønkålssalat med crunchy Ingrid ærter, appelsin og granatæble
GGrønkålssalat med crunchy Ingrid ærter, appelsin og granatæble

Frisk sprød grønkål, knasende Ingrid ærter, sødlig appelsin og granatæbler i en dejlig simpel og nem salat til de koldere måneder, julemenuen eller Mortens aften. Kan spises både som tilbehør og hovedmåltid.

En smuk og sund salat til hverdagen eller det til grønne julebord

Sprød grønkål, sød appelsin og syrlige granatæblekerner forenes i en farverig salat med ekstra knas fra ristede Ingrid ærter. En næringsrig vintersalat fyldt med fibre, planteprotein og naturlig sødme.

Grønkålsalat med crunchy Ingrid ærter er ideel som mættende frokost eller farverigt tilbehør, og den er rig på vitaminer, antioxidanter og plantebaserede proteiner. 

Når efteråret og vinterens festlige stunder nærmer sig, er det er indbydende salat fyldt med farve og friskhed, som vil gøre sig godt til for eksempel en varm og god engelsk Shepherds pie med Anicia linser og Ingrid ærter. Eller hvorfor ikke opgradere din Mortens aften og servere grønkålsalaten til sprøde andelår?

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Grønkålssalat med crunchy Ingrid ærter, appelsin og granatæble

Antal
4 personer
Tid
45 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 1 pose grønkål (400 g med stilk)
  • 1-2 tsk. salt 
  • 3 appelsiner
  • 1 granatæble  
  • Vinaigrette af 3 spsk. olie, 1 spsk. balsamico og 1 tsk. honning
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl Ingrid ærterne og sæt dem i blød i rigeligt koldt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Skyl grønkål og skær i mundrette stykker og kram godt med salt. Stilles på køl minimum en time og gerne natten over.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne og kog dem i rigeligt vand med lidt salt i 20 minutter.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Beklæd bageplade med bagepapir, og vend de kogte Ingrid ærter i olie og salt. Bag Ingrid ærterne i 20 minutter, til de er gyldne og crunchy.
  • Skræl appelsinerne med en kniv, og skær i fileter eller tern alt efter ønske.
  • Fjern kernerne fra granatæblet, uden at få det hvide med. 
  • Bland vinaigrette af 3 spsk olie, 1 spsk balsamico, 1 tsk honning.
  • Serveringsforslag

    Vend grønkål, appelsiner, granatæble og crunchy Ingrid ærter med vinaigretten, og top evt. med crunchy Ingrid ærter og servér.

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter