Æggekage med Ingrid ærter og grønne asparges

Af Pure Dansk™

Æggekage med Ingrid ærter og grønne asparges
Vegetarisk
Vegetarisk
Glutenfri
Glutenfri
Æggekage med Ingrid ærter og grønne asparges

Leder du efter en nem og smagfuld ret til frokost eller aftensmad? Denne klassiske æggekage med Ingrid ærter og grønne asparges er både nem, lækker og perfekt sammen med sommerens grønt. Æggekagen er både hurtig at lave og fuld af smag, og den egner sig perfekt til både hverdag og weekendens brunch.

Æggekage med et forårstwist

En perfekt forårsret, der kombinerer enkel madlavning med masser af smag og næring. Her er der fokus på friske og danske kvalitetsråvarer i en æggekage, som både mætter og smager nyt og grønt. 

I denne version får den klassiske æggekage et nyt twist med søde Ingrid ærter og friske grønne asparges. Det er en nem og mættende ret, der egner sig perfekt som kødfri middag eller frokost. Den naturlige sødme fra ærterne og det sprøde fra aspargesen gør denne æggekage til noget helt særligt. 

Servér den lun med rugbrød og friske solmodne tomater. Prøv vores opskrift på hjemmebagt fuldkornsrugbrød med Anicia linser eller vores rugbrødsblanding med linser, hvor du kun skal tilsætte vand og gær.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Æggekage med Ingrid ærter og grønne asparges

Antal
4 personer
Tid
40 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 8 æg 
  • 1½ dl mælk
  • 1 bundt grønne asparges
  • Salt
  • Friskkærnet peber
  • Olie til stegning
  • Tilbehør

  • Frisk purløg
  • Tomater
  • Revet ost
  • Rugbrød
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer. 
  • Hæld iblødsætningsvandet fra og kog Ingrid ærterne i 25-30 minutter i rigeligt letsaltet vand. Hæld vandet fra.  
  • Tænd ovnen på 180 °C varmluft.
  • Bræk den nederste ende af aspargesene, og skær mindre stykker af 2-3 cm. 
  • Varm en pande (28 cm) op med lidt olie, og steg aspargesene i et par minutter til de er let gyldne. Tag dem af panden, og stil dem til side.
  • Slå æggene ud i en skål og krydr med salt og peber. Tilsæt mælk og pisk æggemassen godt sammen.
  • Kom æggemassen, kogte Ingrid ærter og asparges stykkerne på den varme pande med lidt olie. Lad æggekagen stå i cirka 1-2 minutter, til bunden sætter sig en smule.
  • Tag en gaffel og løft lidt ude i kanten, så der kan komme lidt mere æggemasse ind under æggekagen.
  • Kom æggekagen i ovnen, og lade den bage i 15-20 minutter, til den er gylden, og æggemassen har sat sig. Kan din pande ikke være i ovnen, bages æggekagen på komfuret ved middelvarme.
  • Tag den varme æggekage ud af ovnen, og top den med revet ost.
  • Serveringsforslag

    Servér æggekagen med revet ost, purløg og solmodne tomater sammen med lækkert rugbrød.

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter