Blommesalat med gråærter, savoykål og syrlig vinaigrette

Af Pure Dansk™

Blommesalat med gråærter, savoykål og syrlig vinaigrette
Vegetarisk
Vegetarisk
Blommesalat med gråærter, savoykål og syrlig vinaigrette

En smagfuld og mættende salat med bløde saftige blommer, sprød kål, gråærter og søde majs.

Sommerbordets flotteste salat med blommer, majs og danske gråærter

Friskblandet salat med danske blommer, proteinrige gråærter og sprød savoykål er et oplagt valg til sommerens og sensommerens måltider, når du gerne vil holde fast i stemningen fra de lange lyse aftener.

Kombinationen af syrligt, sødt og knasende tekstur gør retten både nærende og smagfuld. Den hjemmelavede vinaigrette med hvidvinseddike giver et friskt løft og binder alle ingredienserne sammen på elegant vis. 

Et smukt og velsmagende indslag på ethvert frokost- eller middagsbord, og et bevis på, hvor spændende en simpel salat kan være. Vil smage skønt sammen med sprøde quinoadeller med Ingrid ærter og et friskbagt foccaciabrød med Anicia linser

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Gråærter.

Danske Gråærter

Danske Gråærter

Blommesalat med gråærter, savoykål og syrlig vinaigrette

Antal
4 personer
Tid
50 minutter

Ingredienser

  • 1 dl tørrede Danske Gråærter
  • 2-4 blommer, afhængig af størrelsen 
  • ½ savoykål, alternativt anden kål i sæson
  • 1 majskolbe
  • Vinaigrette

  • 2 spsk. olivenolie
  • ½ spsk. honning
  • 1 spsk hvidvinseddike
  • 1 tsk Dijonsennep
  • Salt og peber
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra og kog Gråærterne i 30-35 minutter i rigeligt letsaltet vand. Hæld kogevandet fra, og lad gråærterne køle af.
  • Imens ærterne koger, kan du klargøre vinaigretten og de øvrige ingredienser.
  • Bland alle ingredienserne til vinaigretten.
  • Skyl og fintsnit kålen og kram det med vinaigretten. Lad det stå og marinére på køkkenbordet.
  • Pil bladene af majskolben og kog den i letsaltet vand i 5 min til majsene er møre. Lad den afkøle og skær majskorn af i flager.  
  • Skyl blommer og skær tynde både.
  • Bland alle ingredienser med de færdigkogte grå ærter, så du har en skøn fyldig måltidssalat.
  • Serveringsforslag