Kransekage med hjemmelavet marcipan af Ingrid ærter

Af Pure Dansk™

Kransekage med hjemmelavet marcipan af Ingrid ærter
Glutenfri
Glutenfri
Vegansk
Vegansk
Kransekage med hjemmelavet marcipan af Ingrid ærter

Imponer dine gæster nytårsaften eller til festlige begivenheder med kransekage lavet af hjemmelavet marcipan med Ingrid ærter. Det kræver kun få ingredienser og meget lidt tid i køkkenet.

Lækker og nem kransekage 

Kransekage lavet med hjemmelavet marcipan af danske Ingrid ærter er et bæredygtigt alternativ til den klassiske nytårskage. Ingrid ærter som base i marcipan bringer protein, cremethed og mild smag ind i det traditionelle kransekagebagværk.

Med hjemmelavet marcipan lavet på kogte danske Ingrid ærter og aquafaba bliver kagen ikke bare fri for gluten og vegansk, men også rig på planteprotein og dansk dyrkningsglæde. Et oplagt valg for dig, der vil servere noget særligt med både smag og tradition!

De danske bælgfrugter giver dig stadig den perfekte søde, seje og sprøde kransekagefornemmelse, og den fungerer perfekt i ringe, stænger og som konfekt - hvor kun fantasien sætter grænser. Ideel til nytår, bryllupper eller som kreativ dessert året rundt.

Kransekage med hjemmelavet marcipan af Ingrid ærter

Antal
18 kransekagestykker
Tid
1 time og 20 minutter

Ingredienser

Kransekagemasse

  • 375 g hjemmelavet marcipan med Ingrid ærter
  • 1 dl sukker 
  • 2 spsk. Aquafaba (alternativt 50 g æggehvide)
  • Glasur

  • 6 spsk. flormelis 
  • 2 spsk. Aquafaba (alternativt 15 g æggehvide)
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Bland ingredienserne til kransekagemassen med hænderne og ælt i et par minutter, og stil på køl i minimum 1 time.
  • Form 18 stykker kransekage.
  • Tænd ovnen på 225 °C varmluft.
  • Bag kransekagestykkerne i ovnen i 10 minutter - hold øje med at de ikke bliver brændte.
  • Lad kransekagestykkerne køle af i minimum 1 time inden de spises, de er meget bløde, når de tages ud af ovnen.
  • Bland ingredienserne til glasur og pynt kransekagestykkerne.
  • Serveringsforslag

    Servér for dine gæster og ha en dejlig festlig aften! Velbekomme.

    Sød Nem Kager Desserter Jul Nytår Bagværk Dansk

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter