Marokkansk gryderet med Ingrid ærter

Af Pure Dansk™

Marokkansk gryderet med Ingrid ærter
Vegetarisk
Vegetarisk
Fryseegnet
Fryseegnet
Marokkansk gryderet med Ingrid ærter

Krydret vegetarisk marokkansk gryderet med Ingrid ærter, blomkål, aubergine og varme krydderier. Den er både smagfuld, mættende og virkelig nem at lave. Ingrid ærterne skal ikke koges først, men kommer udblødte i gryderetten.

Bring lidt af mellemøsten hjem i dit eget køkken

Tag på en kulinarisk rejse til Marokko med vores lækre marokkanske gryderet med Ingrid ærter! Retten forener varme og klassiske nordafrikanske krydderier som kanel, spidskommen og paprika med cremede ærter og grøntsager i en mættende vegetarret.

Her er en ret, som kan blive en fast del af din vegetariske madplan, hvis du ønsker flere kødfrie aftensmåltider. Den skønne marokkanske gryderet er fyldt med aromatiske krydderier, søde grøntsager og mættende ærter.

Rør en frisk yoghurtdressing med masser af smag sammen, og servér med friske krydderurter og lune hjemmelavede naanbrød med ærtemel for en autentisk marokkansk smagsoplevelse. 

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid ærter.

Danske Ingrid ærter

Danske Ingrid ærter

Marokkansk gryderet med Ingrid ærter

Antal
4 personer
Tid
50 minutter

Ingredienser

  • 2 dl (180 g) tørrede Danske Ingrid Ærter 
  • 1 aubergine
  • 1 blomkål
  • 2 rødløg
  • 3 fed hvidløg
  • 20 g frisk ingefær
  • 40 g tomatpure
  • 2 dåser flåede tomater 
  • 5 dl grøntsagsbouillon 
  • 2 dl madlavningsfløde
  • 20 g smør
  • 1 tsk. kardemomme
  • 1,5 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. koriander
  • ½ tsk. muskatnød
  • ½ tsk. chiliflager
  • ½ tsk. stødt kanel 
  • 1 tsk. røget paprika
  • ½ tsk. salt
  • 1 spsk. æblecidereddike
  • 1 spsk. sukker
  • Dressing

  • 3 dl græsk yoghurt 10%
  • 1 fed hvidløg
  • Salt og peber
  • Tilbehør

  • 1 lille håndfuld frisk koriander eller bredbladet persille
  • Naanbrød, fladbrød eller ris
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne og stil dem til side.
  • Hak løg og hvidløg fint, og skræl og riv ingefær fint.
  • Skyl og skær aubergine og blomkål i mundrette stykker. 
  • Varm gryden op til medium varme og tilsæt smør, hakket løg, hvidløg og ingefær, og svits det hele af indtil løgene er klare.  
  • Kom aubergine, blomkål og røget paprika i gryden, og steg det i et par minutter.
  • Tilsæt kardemomme, spidskommen, koriander, muskatnød, chiliflager, kanel, tomatpuré, æblecidereddike og sukker i gryden, og lad det simre i yderligere 3-4 minutter.
  • Tilsæt de udblødte Ingrid ærter, flåede tomater og grøntsagsboullion, og lad gryderetten simre under låg i 35-40 minutter til Ingrid ærterne er møre.
  • Kom madlavningsfløde i gryderetten, og lad den simre i yderligere 10 minutter under låg.
  • Smag til med salt og peber.
  • Yoghurtdressing

  • Kom græsk yoghurt i en skål og hak hvidløget fint. Tilsæt hvidløg til yoghurten og smag til med salt og peber. 
  • Kom eventuelt lidt finthakket koriander eller persille i yoghurtdressingen.
  • Serveringsforslag

    Servér den marokkanske gryderet med ris, lunt naanbrød eller fladbrød og toppet med yoghurtdressing samt finthakket koriander.

    Tip

    Den marokkanske gryderet smager også dejligt med vores danske hestebønner eller gråærter.

    Opskriftvideo