Tærte med broccoli, porre og ærtemel

30 minutter
Glutenfri
Glutenfri
Fryseegnet
Fryseegnet

Leder du efter en lækker og nem tærte opskrift? Prøv denne nemme og sunde grønsagstærte med sprød, glutenfri tærtebund af kostfiber- og proteinrigt ærtemel. Fyldet af porre, broccoli og bacon gør denne tærte til mættende hverdagsmad. Perfekt tærte til både frokost og aftensmad.

Tærte med broccoli, porre og ærtemel
Tærte med broccoli, porre og ærtemel

Derfor skal du anvende ærtemel i din tærtedej

Glutenfri og næringsrig  – ærtemel er et fantastisk alternativ til hvedemel, da det er glutenfrit, rigt på protein, kostfibre, vitaminer og mineraler, hvilket gør din tærtedej både sund og mere mættende.

Sprød og velsmagende bund  – ærtemel giver en dejlig sprød tærtedej med en let nøddeagtig smag, der passer perfekt til både grønsagstærter, galette og andre madtærter.

Et klimavenligt valg – vores ærtemel fra økologiske danske Ingrid ærter er dyrket lokalt og er en nem måde at få flere grønne måltider i hverdagen. Vi lover dig, at denne porre og broccolitærte er mættende, nem at lave og samtidig fuld af smag.

I denne opskrift har vi anvendt vores Dansk ærtemel.

Dansk ærtemel

Dansk ærtemel

Tærte med broccoli, porre og ærtemel

Tid
30 minutter
Antal
1 tærte

Ingredienser

Glutenfri tærtedej

  • 200 g Dansk Ærtemel
  • 1 dl cremefraiche 
  • 100 g smør
  • ½ tsk. salt 
  • Tærtefyld

  • 2 porrer 
  • ½ broccoli 
  • 100 g bacon, kan udelades 
  • 5 æg 
  • 1 dl mælk 
  • 1 ½ tsk. tørret eller frisk timian
  • 2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Tærtedej

  • Bland ærtemel og salt, og smuldr det kolde smør heri med hænderne.
  • Tilsæt cremefraiche, og rør rundt med en ske, eller saml dejen med hænderne, til tærtedejen er glat og ensartet.
  • Smør et tærtefad (ca. 24 cm i diameter) med smør. Fordel dejen ud i formen med fingrene. 
  • Prik små huller i dejen med en gaffel. 
  • Forbag dejen i ovnen i 5 minutter ved 175 grader varmluft. 
  • Fyld

  • Rens porrene grundigt for jord, og dem i tynde ringe.
  • Skyl broccolien og skær den i små buketter.
  • Skær bacon i mindre stykker. 
  • Pisk æg, mælk, timian, salt og peber sammen til en ensartet masse. 
  • Fordel porrer, broccoli og bacon i den forbagte tærtebund.
  • Hæld æggemassen over fyldet.
  • Bag tærten i ovnen ved 200 grader varmluft i i 20-30 minutter, til æggemassen er stivnet og fast.
  • Lad tærten afkøle, inden den skæres.
  • Serveringsforslag

    Nyd tærten sammen med en frisk grøn salat eller spidskålssalat med sprøde Anicia linser, æble og fennikel.

    Tip

    Har du en rest kogte Anicia linser, kan du tilsætte dem i tærtefyldet. De giver en dejlig smag.

    Denne opskrift finder du i vores NYHED! Kogebog — Bælgfrugter til hverdag