Vaniljekranse med ærtemel


Sprøde vaniljekranse smager dejligt både til jul og som en lækker hapser til eftermiddagskaffen. Prøv denne version af den klassiske småkage med ærtemel, som giver kagen sprødhed og sødme.
Fyldig smag, knasende krumme og masser af julestemning
Vaniljekranse er en af julens mest elskede småkager, og med Ingrid ærtemel i dejen får de et moderne løft. Ærtemel tilføjer ikke kun et strejf af en nøddeagtig smag, men også protein og kostfibre, som gør kagerne lidt mere næringsrige end den klassiske version. Konsistensen forbliver sprød og let smøragtig, præcis som en vaniljekrans skal være.
Den karakteristiske form bevares, og den rige smag af vanilje træder tydeligt frem. Vaniljekranse med ærtemel er oplagte til julebagning for både børn og voksne – og et hyggeligt bud på, hvordan man kan bruge danske bælgfrugter i det søde køkken. Bag til julefrokost, adventshygge eller som en gaveidé i glas med sløjfe.
Til den søde juletid hører der sig flere klassiske småkager til, og du finder også vores bud på krydrede brunkager med Ingrid ærter og pebernødder med ærtemel, hvis du vil have flere idéer til bagningen.
I denne opskrift har vi anvendt vores Dansk Ærtemel.

Dansk Ærtemel