Fiskefri-deller med kartofler, dild og Ingrid ærter

Af Pure Dansk™

Fiskefrideller med Ingrid ærter - Pure Dansk™
Vegansk
Vegansk
Fiskefrideller med Ingrid ærter - Pure Dansk™

Lækre fiskefri og veganske frikadeller med danske Ingrid ærter. Svampet konsistens og fyldt med smagen du kender i en citron-, tang- og dild-delle.

Smagfulde fiskefri-deller er et grønt alternativ fyldt med protein, tekstur og nordisk karakter.

Fiskefri-deller med kartofler, dild og Ingrid ærter giver et bæredygtigt og smagfuldt alternativ, hvis du ønsker vegetar-frikadeller eller deller uden æg i stedet for de traditionelle fiskefrikadeller. Her får du plantebaseret hverdagsmad med masser af tekstur, nordisk karakter og protein fra danske bælgfrugter. 

De små ærter gør dellerne proteinrige og giver en behagelig konsistens, der holder godt sammen uden æg eller kød. Med smag af dild og citron balanceres den fyldige base og skaber en ret, der både er frisk og tilfredsstillende.

Dellerne er perfekte både i madpakke, som en sund aftensmad i hverdagen eller som et vegetarisk indslag på frokostbordet. Prøv for eksempel vores brødblanding med kernerugbrød med linser til, og gør det nemt for dig at servere et lækkert og hjemmebagt rugbrød til de fiskefri-deller.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Fiskefri-deller med kartofler, dild og Ingrid ærter

Antal
14 stk.
Tid
45 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 2 store bagekartofler
  • ½ hakket løg
  • 1 spsk. hvedemel
  • 2 spsk. havregryn
  • 3 spsk. aquafaba – lavet af kogevandet fra Ingrid ærterne
  • 3-4 tsk. blendet tørret tang, alternativt Mill & Mortars Murmaids Bite
  • 1 bundt frisk dild
  • Saften af ½ citron
  • 2 spsk. vand
  • 2 tsk. salt
  • Peber
  • Smør og olie til stegning
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter, og sæt dem i blød i rigeligt vand i køleskabet i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra, og kog Ingrid ærterne i 25-30 minutter i rigeligt, letsaltet vand. Hæld kogevandet fra og gem det, da det skal anvendes til aquafaba.
  • Aquafabaen laves ved at hælde kogevandet i en gryde og koge det ind til ⅓. Det tager cirka 10-15 minutter.
  • Skræl og kog bagekartoflerne i 15 minutter, til de er færdigkogte. De må gerne have lidt bid.
  • Blend de kogte Ingrid ærter groft, men der må ikke være hele ærter.
  • Pil og hak løg fint, og mos kartoflerne ud med en gaffel.
  • Bland Ingrid ærter, kartofler, løg, hvedemel, havregryn, aquafaba, tang, dild, citronsaft, vand, salt og peber sammen med en ske, til konsistensen minder om en fars – lidt klistret.
  • Varm olie og smør på en pande, og form dine fiskefri-deller med en spiseske. Steg dem i 5 minutter på hver side, til de har fået en gylden stegeskorpe.
  • Serveringsforslag

    Servér de lune deller sammen med remoulade og en skive citron på et stykke rugbrød.

    Denne opskrift finder du i vores Kogebog — Bælgfrugter

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter