En sprød og dejlig salat, der er perfekt som tilbehør eller måltidssalat. Hjertesalaten får lækker en lækker grillsmag, og de sprøde danske Anicia linser giver et friskt og krydret strejf til salaten. Toppet med vesterhavsost og klassisk vinaigrette har du en salat, der både smager godt og er skøn at se på.
Forberedelse 10 min / Tilberedning 10 min / I alt 20 min
Denne opskrift giver forret eller tilbehør til 4 personer
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Anicia Linser
- 4 stk. dansk hjertesalat
- 2 spsk. olie
- 1 spsk. smør
- Salt og peber
- 25 g Arla Unika Havgus eller Vesterhavsost (alternativ parmesan)
Vinaigrette dressing:
- 1 dl olivenolie
- 1 tsk. Dijonsennep
- 2 spsk. hvidvinseddike
- 1 spsk. flydende dansk honning
- Salt og peber
Fremgangsmåde
- Skyl Anicia linserne og stil dem i blød i rigeligt vand i køleskabet, minimum 12 timer. Hæld vandet fra linserne
- Skyl hjertesalaten grundigt og dup dem tørre for vand. Halvér dem på langs
- Varm en pande eller din grill. Smør hjertesalaten med olie og smør. Steg salaten gylden på skærefladen
- Krydr med salt og peber
- Rør alle ingredienserne sammen til vinaigretten
- Anret salaten på en tallerken, top med fintrevet dansk Arla Unika Havgus eller parmesan og sprøde Anicia linser
- Drys til sidst med vinaigretten
Servér til vores hestebønnedeller eller falafler med Ingrid ærter
Velbekomme.