
Hjemmelavede ispinde med hestebønner, saltkaramel og chokolade

Lækker cremet flødeis med hestebønner, fyld af saltkaramel og overtrukket med chokolade. Hjemmelavet magnum ispind tilsat protein fra hestebønnerne.
Forberedelse 10 min / Tilberedning 30 min / Frys 6 timer / I alt 6 t og 40 min
Denne opskrift giver 10 små is eller 5 almindelige
Ingredienser
Ispinde
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Hestebønner
- 1 dl kogevand fra kogte hestebønner
- 2 tsk. flydende vanilje
- 10 dadler
- 1 spsk. honning
- 1 tsk. salt
- ½ liter fløde
- 1½ dl sukker
- 1½ dl fløde
- 1 tsk. flagesalt
- 400 g chokolade - mørk, lys eller hvid
Fremgangsmåde
Dagen før eller minimum 12 timer før:
- Skyl hestebønnerne og sæt dem i blød på køl i min 12 timer, eventuelt natten over
- Hæld iblødsætningsvandet og kog i rigeligt letsaltet vand i 40 minutter
Gem kogevandet og stil til side. - Blend hestebønner med udstendede dadler, honning, salt, 1 dl fløde og 2 dl kogevand fra hestebønner til en ensformig masse.
- Pisk de resterende 4 dl fløde lige inden det bliver stift. Det må ikke blive stift, for så bliver isen grynet.
- Vend roligt hestebønnemassen med den letpiskede fløde
- Hæld ismassen i forme og sæt en pind i midten
- Frys ned i minimum 6 timer
Når ispindene er frosne laves saltkaramel og smeltet chokolade til overtræk - Sukker smeltes i en tykbundet gryde ved middel varme, det er vigtigt at du ikke rører i det undervejs. Sukkeret bliver først let krystalliseret og så flydende og brunligt. Pas på det ikke brænder på.
- Hæld piskefløde i når sukkeret er lysebrunt og flydende og rør rundt
- Tag af varmen, tilsæt salt og sæt til afkøling
- Smelt chokolade i et vandbad - gerne i et højt glas, så du let kan stikke isen ned i den smeltede chokolade.
- Tag ispindene ud af deres form og læg dem på et spækbræt beklædt med bagepapir. Husk at sikre dig, at spækbrættet kan være i din fryser.
- Tag 2-3 ispinde ud af fryseren ad gangen og overtræk først med saltkaramel en efter en og dyb efterfølgende i chokoladen.
Læg dem tilbage på bagepapiret og kom dem i fryseren, så hurtigt du kan herefter. Ispindene er klar til at spise, når chokoladen er helt frossen