Hvis du synes det er svært at få spist nok bælgfrugter i løbet af ugen, så prøv denne nemme og hyggelige hverdagsret med Ingrid ærter. I denne opskrift skal du blot huske at iblødsætte ærterne dagen før, men de skal ikke koges, da de bliver tilberedt i ovnen med alle de andre gode ingredienser. meget nem ovnret.
Forberedelse 15 min / Tilberedning 2 t / I alt 2 t og 15 min
Opskriften giver til 2 personer
Ingredienser
- 200 g tørrede Danske Ingrid Ærter
- 2 kyllingelår
- 2 spsk kapers
- ½ økologisk citron
- 1½ fennikel
- 1 rødløg
- 3 fed hvidløg med skal
- 1½ dl olivenolie
- timian, gerne citrontimian
- salt og peber
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl og iblødsæt de tørrede Ingrid ærter i rigeligt vand på køl.
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra.
- Skyl fennikel og snit fint. Skær citronen i meget tynde skiver. Snit rødløg fint.
- Kom alle ingredienserne i en gryde, som kan tåle at gå i ovnen. Krydr gavmildt med havsalt og friskkværnet peber. Læg låg på gryden og kom den i en varm ovn, 150 grader varmluft, og lad hele herligheden hygge sig derinde i ca. 2 timer. Tag gerne låget af efter 1,5 time, så det kan blive lidt sprødt.
Opskriften er udviklet af Ditte Ingemann for Pure Dansk