Pitabrød med masser af grønt og krydrede gråærter

Af Pure Dansk™

Gråærte-fyld - Pure Dansk™
Fryseegnet
Fryseegnet
Gråærte-fyld - Pure Dansk™

Er du vild med pitabrød? Det er vi. Krydret fyld med gråærter er et stort hit hjemme hos os, da det tilfører masser af smag, saftighed og umami i din pita.

Vegetarisk pita fyldt med friske grøntsager og smagfulde gråærter

Glem falafel og kikærter for en stund – gråærter er det nye grønne protein. Her får du en mættende, krydret og klimavenlig erstatning, der passer perfekt i lune pitabrød sammen med friske grøntsager og en cremet dressing.

Så hvis du leder efter en nem og mættende vegetarret, får du her et lækkert pitabrød fyldt med friske grøntsager og nærende gråærter, der giver både fylde og masser af smag til en kødfri aftensmad eller til en grøn frokost.

Med gråærter som base og et farverigt mix af grønt, er denne pitaret ideel til travle dage. Det er en nem ret, du hurtigt kan tilberede, og lav gerne dobbeltportion, så der også er til frokost næste dag.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Gråærter.

Denne opskrift er udviklet af Umut Sakarya for Pure Dansk.

Danske Gråærter

Danske Gråærter

Pitabrød med masser af grønt og krydrede gråærter

Antal
4 personer
Tid
50 minutter

Ingredienser

Krydret gråærtefyld

  • 2 dl (180 g) tørrede Danske Gråærter
  • 2 fed hvidløg
  • 1 rødløg
  • ½ dl koldpresset jomfruolivenolie
  • 2 tsk. spidskommen
  • 3 tsk. paprika
  • 1 spsk. tomatpuré
  • 2 tsk. peber
  • 2 tsk. salt
  • 1 spsk. smør
  • 2 dl kogevand fra gråærterne
  • Tilbehør

  • Pitabrød, wraps eller madpandekager med ærtemel
  • Grønt

  • 1 agurk
  • ½ rødkål eller crisp salat
  • ½ rødløg
  • 150 g cherrytomater
  • Lille håndfuld friskhakket persille
  • Dressing

  • Chilidressing eller cremefraichedressing
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede gråærter, og sæt dem i blød i rigeligt vand i køleskabet i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne, og kog dem i 30-35 minutter i letsaltet vand. Hæld kogevandet fra de kogte gråærter, og gem det. Kogevandet skal anvendes senere i opskriften.
  • Hak hvidløg og løg fint. Kom olivenolie i en gryde, og sautér løg og hvidløg i 3 minutter. Tilsæt spidskommen, paprika, tomatpuré, peber, salt og smør, og rør godt rundt.
  • Tilsæt de kogte gråærter, og lad det hele sautere i 5 minutter. Kom 2 dl af kogevandet fra ærterne i gryden, og kog det, til næsten al væsken er fordampet.
  • Gråærtefyldet kan nydes både varmt og koldt i pitabrødet.
  • Skyl salat og grøntsager, og skær det i både eller skiver. Skær løget i tynde ringe, og snit kål eller salat fint.
  • Lun pitabrødene i ovnen eller på en brødrister.
  • Fyld dine pita med lune krydrede gråærter, grøntsager og din yndlingsdressing.
  • Tip

    Lav en dobbelt portion af det krydrede gråærtefyld, og frys det ned. Så er der til en nem frokost eller aftensmad. Gråærtefyldet kan holde sig på køl i fire dage og tre måneder i fryseren.

    Denne opskrift finder du i vores Kogebog — Bælgfrugter

    Opskriftvideo

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter