Pizzasnegle med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Pizzasnegle med linsefyld
Fryseegnet
Fryseegnet
Pizzasnegle med linsefyld

Pizzasnegle er altid et sikkert hit, særligt i børnefamilien. Prøv denne version med linsefyld. De er både svampede og snaskede, som pizzasnegle skal være.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Pizzasnegle med Anicia linser

Antal
15 pizzasnegle
Tid
1 time og 20 minutter

Ingredienser

Dej

  • 4 dl lunkent vand
  • 25 g gær
  • 2 dl rugmel
  • 6½ dl hvedemel
  • 1 spsk. salt
  • Linsefyld

  • 1½ dl (135 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 peberfrugt
  • 1 spsk. olie
  • 1 tsk. tørret oregano
  • 1 tsk. tørret basilikum
  • 6 spsk. tomatpuré
  • ½ dl vand
  • Salt og peber
  • 150 g revet ost
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

    Dej

  • Kom lunkent vand i en skål, og oplæs gæren heri. Tilsæt først rugmel og herefter hvedemelet lidt ad gangen. Ælt dejen godt sammen enten på en røremaskine eller i hånden. Kom saltet i dejen, og ælt i yderligere et par minutter. Lad dejen hæve i 1 time et lunt sted med et rent viskestykke over.
  • Linsefyld

  • Imens dejen hæver, laves linsefyldet. Skyl og kog Anicia linserne i 20-25 minutter i rigeligt, letsaltet vand. Hæld vandet fra de kogte linser, og stil dem til side.
  • Snit løg, hvidløg og peberfrugt fint. Kom olie på en pande, og steg først hvidløg og løg ved jævn varme i et par minutter. Tilsæt peberfrugt og kogte linser, og steg det i yderligere 5 minutter. Tilsæt oregano, basilikum, tomat-puré og vand, og rør linsefyldet godt sammen. Smag til med salt og peber, og stil linsefyldet til side.
  • Vend dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud til en aflang firkant med en tykkelse på cirka ½ cm. Fordel linsefyldet på dejen, og drys med ⅔ af den revne ost. Rul dejen sammen på den lange led, som en roulade. Skær 15 snegle. Kom dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve ved stuetemperatur i 20 minutter med et viskestykke over.
  • Drys resten af osten på pizzasneglene, og bag dem ved 200 grader varm-luft i 15-20 minutter, til de er gyldne.
  • Lad dem afkøle på en bagerist før servering, og nyd dem lune eller kolde.
  • Serveringsforslag

    Pizzasneglene er perfekte til madpakken eller som eftermiddagssnack. De er også fryseegnet.

    Tip

    Du kan sagtens erstatte rugmel i denne opskrift med ærtemel.

    Denne opskrift finder du i vores Bagebog — Bag med bælgfrugter
    Børnevenlig Snack Madpakke Frokost Bagværk

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter