Denne madplan med marts måneds råvarer i sæson består af 7 dage med danske bælgfrugter.
Vi har samlet et udpluk af smagfulde retter med grønt i sæson i marts. I denne måneds madplan vil du finde lækre og mættende hverdagsretter for hele familien med sæsonens danske gulerødder, løg, kartofler, rødbede, porrer, selleri, svampe og spidskål.
Prøv denne madplan med 7 x aftensmad med råvarer i sæson. Denne måneds opskrift til den søde tand er mazarinkage med gråærter. Vores madplaner gør det nemmere for dig at sammensætte smagfulde måltider med danske linser, ærter, bønner og råvarer i sæson.
Vegetarisk bolognese med Anicia linser
Denne velsmagende linsebolognese med Anicia linser er et lækkert alternativ til den klassiske bolognese med oksekød. Og vi tør godt vove at påstå, at man ikke savner noget fra den traditionelle udgave. Vores danske Anicia linser koger ikke ud og giver derved en god struktur og fylde i retten.
Vegetarisk bolognese med Anicia linser
Falafler med hestebønner
En af mellemøstens mange lækkerier er falafler. De oprindelige laves med hestebønner og smager fantastisk. Prøv denne opskrift med udblødte danske hestebønner.
Falafler med hestebønner
Koteletter i fad med gråærter
Smagfuld og velkendt hverdagsret med gråærter, som er enkel at lave.
Koteletter i fad er en dansk klassiker. Her er den lavet med ekstra
grøntsager og bælgfrugter, der giver god smag til den krydrede
paprikasauce.
Koteletter i fad med gråærter
Quinoadeller med Ingrid ærter og ærtemel
Sprøde deller med danske Ingrid ærter, ærtemel og dansk quinoa. Smager fantastisk af krydderier og er perfekte til aftensmaden eller frokost med en god salat.
Quinoadeller med Ingrid ærter og ærtemel
Stegt selleri med hvidvinssauce, porrer og Ingrid ærter
Stegt selleri og cremet hvidvinssauce med porrer og sødmefulde
Ingrid ærter kan serveres året rundt. Denne ret er både god som forret på gæstemenuen eller som en lækker hverdagsret.
Stegt selleri med hvidvinssauce, porrer og Ingrid ærter
Æggewrap med Anicia linser, gulerod og spidskål
Æggewrap med Anicia linser er både nærende, nem at lave og kræver kun få ingredienser.
Du kan fylde den med lige det, du bedst kan lide. Her er fyldet en hjemmelavet tunsalat og dilddressing.
Æggewrap med Anicia linser, gulerod og spidskål
Galette med Ingrid ærter, rødbede og gedeost
Galette er en fransk tærte, bagt uden tærteform. Vores udgave er fyldt med karamelliserede rødløg, rødbede, gedeost og Ingrid ærter. En nem tærte som kan nydes både til aftensmåltidet eller som en nem frokost med bælgfrugter.
Galette med Ingrid ærter, rødbede og gedeost
Mazarinkage med gråærter
Lækker mazarinkage med gråærter. De danske gråærter har noter af hasselnødder, kaffe og chokolade, hvilket passer perfekt i denne kage.
Mazarinkage med gråærter