Citronmarineret kylling med Ingrid ærter, kartofler og blomkål

Af Pure Dansk

Citronmarineret kylling med Ingrid ærter, kartofler og blomkål
Fryseegnet
Fryseegnet
Glutenfri
Glutenfri
Citronmarineret kylling med Ingrid ærter, kartofler og blomkål

Nem og lækker ret - alt i et fad. Citronmarineret kylling med Ingrid ærter, kartofler og blomkål.

Sund aftenmadsret med citronkylling og Ingrid ærter

Er du også fan af en enkel ret, der er nem at lave, men som byder på masser af smag og sunde ingredienser? Så kan denne citronmarinerede kylling med Ingrid ærter i fad blive en klar favorit, som hele familien kan være med på. Det tager ikke lang tid at kombinere rettens ingredienser i fadet, som så bare skal passe sig selv i ovnen.

Den friske smag fra citronen kombineret med de søde ærter og møre grøntsager gør retten både let, mættende og utrolig velsmagende. Ved at vælge Ingrid ærter sammen med blomkål og kartofler får du endnu mere protein, kostfibre og næring i retten.

Det er en nem aftensmadsret med kylling til både børn og voksne, men også en ret der tager sig godt ud, hvis du inviterer gæster. Servér den citronmarinerede kylling sammen med en salat, der passer til årstiden, som den friske og sommerlige rabarbersalat med Anicia linser og feta eller en grønkålssalat med crunchy Ingrid ærter, appelsin og granatæble, der er fyldt med c-vitamin til vintermånederne.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Ingrid Ærter.

Danske Ingrid Ærter

Danske Ingrid Ærter

Citronmarineret kylling med Ingrid ærter, kartofler og blomkål

Antal
4 personer
Tid
1 time og 25 minutter

Ingredienser

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 600 g kyllingelår
  • 400 g kartofler 
  • ½ blomkål
  • 2 løg
  • 3 dl vand, gerne kogevand fra bælgfrugter
  • 3 dl fløde
  • 8 spsk. olie
  • 2 tsk. tørret rosmarin
  • 2 tsk. tørret timian 
  • Salt og peber
  • Skal og saften fra ½ citron
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Ingrid ærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer. Hæld iblødsætningsvandet fra.
  • Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  • Skyl kartoflerne og skær dem i små både eller grove tern.
  • Skyl blomkål og skær det i mindre buketter. Pil løg og skær i mindre både.
  • Fordel kartofler, blomkål og løg i et ovnfast fad sammen med Ingrid ærter og læg kyllingelårene ovenpå.
  • Rør olie, tørrede krydderier, citronskal og -saft, salt og peber sammen i en lille skål til marinade.
  • Tilsæt vand og fløde til fadet og fordel marinaden over kylling og grøntsager.
  • Sæt fadet ovnen i cirka 45-60 minutter, til kyllingen er gennemstegt. 
  • Hverdagsmad Børnevenlig Nem Ovnret Aftensmad Hovedret

    Over 300 gratis opskrifter

    Gå på opdagelse i Danmarks største opskriftunivers med bælgfrugter og find masser af inspiration til opskrifter med danske økologiske linser, ærter og bønner.
    → Opskrifter