4 ingredienser og du har en dejlig velsmagende hjemmelavet pasta med mel af Ingrid ærter. Denne pasta er med hvedemel og uden æg.
Servér med danske Anicia linser, burrata, ærteskud og en smule olie. Forberedelse 60 min / Tilberedning 10 min / I alt 1 t og 10 min.
Denne opskrift giver til 4 portioner
Ingredienser
Hjemmelavet pastadej:
- 1 dl (70 g) Dansk Ærtemel
- 5 dl økologisk hvedemel
- ½ tsk. salt
- 2 dl lunken vand
Topping:
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
- ½-1 Burrata pr. person
- Ærteskud
- Olivenolie
- Salt og Peber
Fremgangsmåde
Pasta:
- Ælt ærtemel sammen med hvedemel, vand og salt
- Ælt i 10-15 minutter til dejen er glat og ensartet
- Sæt dejen i køleskabet i 30 minutter
- Mens dejen hviler i køleskabet forberedes topping til pasta retten
- Efter 30 minutter tages dejen ud og rulles på en pastamaskine. Husk at drysse godt med mel på dejen undervejs, så den ikke klistrer sammen
- Bring vand med salt i kog i en gryde
- Kog pastaen i 1-2 minutter
- Hæld vandet fra og anret
Topping:
- Skyl Anicia linserne og kog dem i 20-25 minutter. Hæld vandet fra
- Stil linserne til side
- Skyl ærteskud
Anret den kogte pasta med linser, ærteskud, burrata, olivenolie og salt og peber