
En klassiker til at varme sig på. Cremet og fyldig kartoffelsuppe med porre. Vi har tilføjet Ingrid ærter i suppen og crunchy Ingrid ærter som sprød topping
Forberedelse 25 min / Tilberedning 25 min / I alt 50 min
Opskriften giver til 4 personer
Ingredienser
- 3 dl (270 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 3 porrer
- 500 g kartofler
- 1 håndfuld frisk hakket timian
- 1 fed hakket hvidløg
- 1 liter grøntsagsbouillon
- 2 spsk. smør
- 1 dl piskefløde
- Olivenolie
- Flagesalt
- Friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skyl og udblød Ingrid ærter i rigeligt vand på køl, i min. 12 timer, eventuelt natten over
- Kog 2 dl af de udblødte ærter i rigeligt, letsaltet vand ved svag varme i 20-25 minutter. Hæld kogevandet fra i en skål. Gem kogevandet fra ærterne, og anvend det som bouillon i suppen
- Tænd ovnen på 200°C varmluft. Fordel de kogte ærter på en bageplade beklædt med bagepapir og vend dem med 3 spsk. olivenolie og salt. Bag i 15-20 min til de er gyldne. Lad de crunchy Ingrid ærter køle af
- Skær roden og toppen af porrerne. Fjern de yderste hvide blade, og skyl porrerne grundigt for sand inden de snittes i mindre stykker
- Hak hvidløg, skræl kartoflerne og skær dem i tern.
- Varm smør op i en stor gryde, og svits hvidløg, porrer, kartofler og hakket timian i ca. 2 minutter - uden at porrerne tager farve.
- Tilsæt 4 dl udblødte Ingrid ærter, og rør godt rundt. Hæld bouillonen tilsat kogevand fra Ingrid ærterne i gryden til de øvrige ingredienser, og lad det koge under låg i 25 minutter, eller indtil kartoflerne og Ingrid ærterne er helt møre
- Blend suppen til den har en ensartet cremet konsistens, med en stavblender direkte i gryden. Tilsæt piskefløde, kog op, og smag til med salt, friskkværnet peber og evt. lidt timian.
Servér suppen toppet med crunchy Ingrid ærter og lidt frisk timian