Myslibar med Gråærter - Pure Dansk™

Myslibar med Gråærter

Af Pure Dansk™

Myslibar med Gråærter - Pure Dansk™

Nem myslibar med gråærter. Lige til at komme i madpakken eller have med på farten. 

Forberedelse 35 min / Tilberedning 15 min / I alt 55 min
Opskriften giver til 8 stk  

Ingredienser 

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Gråærter
  • 100 g finvalsede havregryn 
  • 50 g grovvalsede havregryn
  • 7 spsk fast honning
  • 50 g tranebær, tørrede

Pynt:

  • 20 g chokolade

          Fremgangsmåde

          Dagen før: 

          1. Skyl de tørrede Gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.  

          På dagen:

          1. Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne og kog i 30-35 minutter, i rigeligt letsaltet vand. Hæld kogevandet fra og lad gråærterne køle helt af.
          2. Blend gråærterne til de er mellemfint hakkede.
          3. Bland de to slags havregryn, gråærterne og hakkede tranebær.
          4. Smelt honningen i en lille kasserolle. Det skal kun lige være smeltet, men må ikke koge. Hæld derefter honning over havregrynsblandingen. Rør godt rundt til du får en klistret masse.
          5. Beklæd et firkantet fad eller beholder med bagepapir og hæld massen heri. Pres det godt sammen evt. ved hjælp af et andet stykke bagepapir ovenpå. Tryk så overfladen er lige. Sæt fadet til afkølning i køleskabet i minimum 6 timer eller til næste dag.
          6. Skær i passende størrelser og dekorer dem med smeltet chokolade.
          Opbevar i lufttæt beholder på køl i 7 dage.