
Boller med surdej kan noget helt specielt, men ved at komme Anicia linser i opnår de nye højder. Anicia linserne giver en fantastisk struktur og bid til surdejsbollerne, da de ikke koger ud under tilberedningen. Start dagen før du skal bruge bollerne, da surdejen skal opfriskes, dejen skal laves, og de efterfølgende skal koldhæve i 12 timer.
Forberedelse 40 min. / Hævning 12 timer / Tilberedning: 20 min. / I alt 12 t og 60 min. Denne opskrift giver cirka 12 boller
Ingredienser
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
- 3 dl vand
- 190 g surdej (bageklar)
- 450 g hvedemel
- 15 g salt
- Neutral olie
Fremgangsmåde
Dagen før:
- Skyl linserne og kog dem i ca. 25 min. Hæld vandet fra og stil dem til side
- Hæld vandet i en skål og rør surdejen i. Tilsæt hvedemel og ælt i 5 min. (Dette gøres nemmest på røremaskine)
- Linserne æltes ind i dejen
- Salten kommes i og linsedejen æltes nu i 8 min.
- Kom linsedejen over i en beholder smurt med en smule neutral olie og tildæk den med et rent viskestykke på køkkenbordet, hvor den foldes 3 gange med 30 minutters mellemrum
- Sæt nu linsedejen på køl natten over eller i mindst 12 timer
På dagen:
- Næste dag forvarmes ovnen til 250 °C alm. ovn og linsedejen tages ud af køleskabet
- Kom linsedejen ud på et meldrysset bord og del den i ca. 12 boller
- Bag dem i ca. 15 min.
Lad dem køle af inden servering og servér med ærtehummus.
Tip: Har du en rest linser, kan du riste dem i ovnen med lidt salt ved 180 °C, indtil de er sprøde. De sprøde linser kan kommes oven på linsebollerne inden bagning eller bruges i salater.