Denne madplan med september måneds råvarer i sæson består af 7 dage med danske hestebønner, Anicia linser, Ingrid ærter, gråærter og ærtemel.
Vi har samlet et udpluk af smagfulde retter med frugt og grønt i sæson i september. I denne måneds madplan vil du finde lækre og mættende hverdagsretter for hele familien med sæsonens danske tomater, agurk, broccoli, gulerødder, kartofler, aubergine, squash, spinat, salat, persille, dild, løg og efterårets sødmefulde og syrlige bær og frugt.
Prøv denne madplan med 7 x aftensmad med råvarer i sæson. Denne måneds opskrift til den søde tand er crumble med Anicia linser. Vores madplaner gør det nemmere for dig at sammensætte smagfulde måltider med danske linser, ærter, bønner og råvarer i sæson.
Fyldt aubergine med gråærter og svampe
Fyldte auberginer med krydrede gråærter og svampe er grøn hverdagsmad
med dybde og smag. Retten er perfekt til hverdag serveret med en
frisk grøn salat, men fungerer også godt som gæstemad som én af flere
små retter.
Fyldt aubergine med gråærter og svampe
Salat bowl med falafler af Ingrid ærter og ærtemel
Salat med sæsonens grønt og falafler af Ingrid ærter og ærtemel. Du kan sammensætte din bowl præcis, som du har lyst og alt efter hvad der er i sæson og falder i din smag.
Salat bowl med falafler af Ingrid ærter og ærtemel
Pasta med stegt squash, palmekål og Anicia linser
Nem og lækker pastaret med udblødte Anicia linser, squash og palmekål i cremet flødesauce. De udblødte Anicia linser tilfører retten en frisk smag af grønne ærter.
Pasta med stegt squash, palmekål og Anicia linser
Shakshuka med hestebønner
Shakshuka er en smagfuld krydret ret med æg, hestebønner og varme krydderier. Retten stammer fra Nordafrika, hvor den ofte spises til morgenmad eller frokost. Du kan også sagtens spise retten som et aftensmåltid.
Shakshuka med hestebønner
Tærte med broccoli, hytteost og hestebønner
En mættende og sund tærte med masser af grøntsager, protein og kostfibre. I denne opskrift er der bælgfrugter i både tærtedejen og tærtefyldet. Tærtedejen er lavet med vores danske ærtemel, og i tærtefyldet er der tilsat proteinrige hestebønner sammen med broccoli og hytteost.
Tærte med broccoli, hytteost og hestebønner
Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt
Virkelig nem hverdagsret. Stegte, krydrede Ingrid ærter er et lækkert i wraps. Brug dine yndlingskrydderier og de grøntsager, du har i køleskabet. Enkel hverdagsmad, hvor de lidt slatne grøntsager kan blive brugt - og dermed undgå madspild.
Wraps med stegte krydrede Ingrid ærter og grønt
Crumble med bær, æbler og Anicia linser
Får du gæster på besøg, er denne crumble et sikkert hit. Inspireret af en klassisk crumble har vi tilsat Anicia linser, æbler og bær. Du kan anvende både friske og frosne bær, alt efter hvad der er i sæson, eller hvad du har i fryseren.
Crumble med bær, æbler og Anicia linser