Sprøde udenpå og bløde indeni, præcis som en god cookie skal være. Smag cookies med chokolade og gråærter, som alternativ til nødder.
Forberedelse 1 time og 20 min / Tilberedning 15 min / I alt 1 t 35 min
Opskriften giver til 20 stk.
Ingredienser
- 1 dl (90 g) tørrede Danske Gråærter
- 250 g Smør
- 2¾ dl Brun farin
- 2 dl Sukker
- 2 Æg
- 5 dl Hvedemel
- 2 dl (140) g Dansk Ærtemel
- 1½ tsk. Bagepulver
- 1 tsk. Natron
- 1 tsk. Salt
- 2 tsk. Vaniljesukker
- 150 g Chokolade
Fremgangsmåde
Dagen før:
- Skyl de tørrede Gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra og kog Gråærterne i 30-35 minutter i rigeligt letsaltet vand. Hæld kogevandet fra og lad Gråærterne køle af.
- Kom smør, brun farin og sukker i en skål og pisk det hurtigt sammen
- Pisk æggene i ét af gangen og sigt herefter hvedemel, ærtemel, bagepulver, natron, salt og vaniljesukker i dejen - ælt kort dejen sammen
- Vend grofthakket gråærter og chokolade i cookiedejen og sæt den på køl i 1 time
- Tænd ovnen på 180 °C varmluft
- Form cookiedejen til 20 kugler og placer dem med god afstand på en bageplade beklædt med bagepapir
- Bag dem i 10-12 min, til de er gyldne i kanten og er begyndt at sprække let ovenpå
- Afkøl dem på en rist inden servering.
Opbevar i en lufttæt beholder i op til 3 dage
Du kan med fordel fryse cookiekuglerne, så du nemt lave friskbagte cookies.