Fastelavnsboller med syltetøj og flødeskum i vandbakkelser med ærtemel


Invitér gæster på de lækreste fastelavnsboller af vandbakkelser. Smukke og lækre vandbakkelser bagt med ærtemel og fyldt med vaniljecreme, flødeskum og solbærsyltetøj. Nyd dem til fastelavn eller hele året rundt, som en lækker dessert.
Flot og festlig fastelavnsbolle
Er du på Team-fastelavnsboller-er-bedst med-vandbakkelser, så skal du ikke snyde dig selv for at prøve denne lækre version af fastelavnsboller bagt med ærtemel og fyldt med syltetøj og flødeskum.
Her får du en anderledes og lækker version af fastelavnsbollen: sprøde og luftige vandbakkelser bagt med ærtemel. Når de klassiske vandbakkelser bages med ærtemel, tilføres der både struktur og planteprotein, uden at man går på kompromis med smagen. Fyld dem med syltetøj og flødeskum, og du har en moderne version af den klassiske fastelavnsbolle. Ideel til dig, der gerne vil eksperimentere med bælgfrugter i bagværk.
Vandbakkelserne bagt på ærtemel kan også være en flot dessert resten af året, når du vil forkæle dine gæster lidt ekstra.
Ps. Dem, der godt kan lide de gammeldags fastelavnsboller med creme, kan også være med.
I denne opskrift har vi anvendt vores Dansk Ærtemel.

Dansk Ærtemel