Müchver - Grøntsagsfrikadeller med Anicia linser og ærtemel

Af Pure Dansk™

Müchver - Grøntsagsfrikadeller med Anicia linser og ærtemel
Vegetarisk
Vegetarisk
Glutenfri
Glutenfri
Müchver - Grøntsagsfrikadeller med Anicia linser og ærtemel

Lækre sprøde og saftige tyrkiske grøntsagsfrikadeller med Anicia linser og ærtemel kaldet Müchver. Smager fantastisk både varme og kolde med hjemmerørt ranchdressing.

Tyrkisk vegetarret med et nordisk twist

Müchver er en klassisk tyrkisk ret, hvor grøntsager blandes med urter og mel til små, sprøde frikadeller. Traditionelt laves de med squash og feta, men her får retten et plantebaseret løft med Anicia-linser og ærtemel. Resultatet er saftige, proteinrige deller med masser af smag – velegnet til både vegetarisk aftensmad og madpakker.

I denne version har vi brugt Anicia-linser, ærtemel og kartoffelmel som base, hvilket gør retten rig på protein og naturligt fri for gluten. En alsidig måde at bruge linser på i hverdagsmad og et godt alternativ til almindelige grøntsagsdeller. 

Prøv dine müchver som en del af en stor mellemøstlig buffet med hjemmelavet hummus, frisk tabouleh salat og labneh med Ingrid ærter.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser og Dansk Ærtemel.

Denne opskrift er udviklet af Umut Sakarya for Pure Dansk.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Dansk Ærtemel

Dansk Ærtemel

Müchver - Grøntsagsfrikadeller med Anicia linser og ærtemel

Antal
4 personer
Tid
45 minutter

Ingredienser

  • 300 g tørrede Danske Anicia Linser
  • 3 spsk. Dansk Ærtemel
  • 400 g revet squash
  • 100 g revet rødløg
  • 200 g revet gulerødder 
  • 4 fed hakket hvidløg
  • 2 spsk. kartoffelmel
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 æg 
  • 3 spsk. hakket dild
  • 3 spsk. hakket persille
  • 3 tsk salt
  • 1 spsk. sort peber
  • Ranch dressing

  • 6 spsk. græsk yoghurt 10%
  • 2 spsk. natural yoghurt 
  • 2 fed hakket hvidløg
  • 2 spsk. hakket frisk dild
  • 2 spsk. hakket frisk purløg
  • 2 spsk. hakket frisk persille
  • 1 spsk. friskpresset citronsaft
  • 2 tsk. løgpulver 
  • 1 tsk. sukker 
  • 1 tsk. salt 
  • Masser friskværnet sort peber 
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl og kog de tørrede Anicia linser i rigeligt letsaltet vand i 20-25 minutter, til de er helt møre. 
  • Rør imens ingredienserne sammen til din dressing: 
  • Bland græsk yoghurt og naturel yoghurt i en skål. 
  • Tilsæt hakket hvidløg, dild, persille og purløg i skålen, og rør det sammen. Tilsæt citronsaft og løgpulver - rør igen. Smag til med salt og peber, og rør godt rundt. Hvis du ønsker en tyndere konsistens, kan du tilsætte lidt vand. Lad dressingen stå på køl i 1 time, inden du skal bruge den, så smager den bedst. 
  • Riv squash, løg og gulerødder groft med den grove side af rivejernet
  • Kom salt på og massér grøntsagerne. Lad dem stå ved stuetemperatur i 10 minutter, og pres saften ud af dem efterfølgende. 
  • Rør Anicia linser sammen med squash, gulerødder, æg, rødløg, dild, persille, peber, ærtemel, kartoffelmel og bagepulver i en skål. 
  • Form farsen til flade frikadeller og sted dem i varm olie på en pande, indtil de er gyldenbrune. 
  • Lad dem dryppe af på et fedtsugende papir, inden de serveres.
  • Serveringsforslag

    Nyd dine grøntsagsdeller varme eller kolde.