
Lækre honningmarinerede linser, som er sprøde og nærmest popper i munden. De er et dejligt sødt tilbehør enten på ostebordet eller ovenpå yoghurt og is. Her er linserne serveret med to danske oste fra Arla Unika.
Forberedelse 10 min / Tilberedning 15 min / I alt 25 min
Denne opskrift giver cirka 1 dl.
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Anicia Linser
- 2 spsk. dansk honning
- 1 økologisk appelsin - der anvendes 3 tsk. appelsinsaft og 1 tsk. revet appelsinskal
Fremgangsmåde
- Skyl og kog de tørrede Anicia linser i rigeligt vand i ca. 25 min.
- Hæld vandet fra linserne
-
Rist linserne på en pande i 10-15 min. på middel varme. De er færdige, når de er ristet, knasende og enkelte har poppet skallen åben
-
Pres 3 tsk. appelsinsaft og riv 1 tsk. appelsinskal i en skål
- Skru panden ned på lav varme. Tilsæt honning, appelsinsaft og appelsinskal på panden med de ristede linser
- Vend rundt til honningen er smeltet og det er en sammenhængende masse
- Hæld dine honningmarinerede linser over i et lille patentglas eller skål
Køl af inden servering.
Vores linseknækbrød passer perfekt som tilbehør til ostebordet