Tacos med danske hestebønner - Pure Dansk™

Tacos med danske hestebønner

Af Pure Dansk™

Tacos med danske hestebønner - Pure Dansk™

Nem tacofyld med fantastisk smag fra danske hestebønner, majs og peberfrugt. Få ingredienser og masser af smag. Server med nem dressing og lynsyltede rødløg 

Forberedelse 25 min. / Tilberedning 35 min. / I alt 1 time
Opskriften giver til 4 personer 

Ingredienser

Bønnefyld:
  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Hestebønner
  • 5 dl grøntsagsbouillon
  • ½ rødløg
  • ½ rød peberfrugt
  • 1 lille dåse majs (á 140 g)
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • Salt og peber
  • En god klat smør
  • 4 stk. tortillapandekager, små 

Dressing:

  • 2 dl creme fraiche 9%
  • 1-2 tsk. blandet tørrede krydderier fx. spidskommen, chili, koriander, cayennepeber
  • Salt og sort peber

Lynsyltede løg:

  • 1 dl hvidvinseddike
  • 100 g sukker
  • 2 små skalotteløg

Fremgangsmåde

  1. Skyl hestebønnerne og sæt dem i blød i rigelig vand på køl, min. 12 timer eller natten over
  2. Kom hestebønner i en gryde og dæk med grøntsagsbouillon. Kog under låg, til de akkurat er møre, ca. 45 min. Sigt væsken fra
  3. Skær rødløg og peberfrugt i små tern og hak hvidløget fint
  4. Varm olien i en pande og rist løg, peberfrugt og majs, kogte hestebønner og hvidløg. Ca. 10 min. ved middelhøj varme
  5. Til sidst kommes en god klat smør i blandingen og det hele steges gyldent
  6. Smag til med salt og peber

Hurtig dressing:

  1. Bland creme fraiche med valgfrie tørrede krydderier og smag til med salt og peber. Smag til så det ikke bliver for stærkt 

Lynsyltede løg:

  1. Kog eddike og sukker sammen til en lage.
  2. Skær skalotteløg i tynde skiver og hæld den varme lage over.
  3. Lad dem hvile i 10-15 min.

Server tortilla pandekager med bønnefyld, dressing og syltede løg. 
Fungerer også godt som wrap i en hjemmelavet madpandekage med ærtemel

      Danske Hestebønner

      Brune og tykskallede. Med en fast struktur og cremet indre konsistens. Hestebønner tilfører god umami med mild smag af humle og græs.

      → Køb Danske Hestebønner