Lækker luftig og nem chokolademousse helt uden æg. Kogevandet fra Ingrid ærter (Aquafaba) er her anvendt i stedet for æggehvider. Magisk og smager fantastisk.
Forberedelse 5 min / Tilberedning 30 min / Køletid 3 timer / I alt 3 t og 35 min
Opskrift giver til 4 portioner
Ingredienser
- 2 dl Aquafaba / indkogt kogevand fra Ingrid ærter
- 150 g mørk chokolade
- 1/4 dl. sirup eller honning
- 1 tsk. vaniljesukker
- Revet appelsinskal fra 1/2 appelsin
Fremgangsmåde
Aquafaba:
- Start med at lave Aquafaba ud af kogevandet fra de kogte Ingrid ærter.
- Skyl og kog 1 dl Ingrid ærter i 6 dl vand med lidt salt i 40-45 minutter til de er møre.
- Si kogevandet fra Ingrid ærterne ned i en gryde, og kog det ind til 1/3 del. Det tager ca. 10-15 minutter.
- Lad din aquafaba køle af
- Anvend en ren glas skål til at piske din aquafaba i. Tør evt. skålen af med et stykke køkkenrulle med lidt lagereddike, så den er helt ren og fedt fri.
- Pisk 2 dl aquafaba indtil det er helt stift. Du skal kunne vende skålen på hovedet.
- Stil de kogte ingrid ærter på køl eller frys dem ned. Hvis du vil anvende dem med det samme, kan du finde inspiration til vores mange opskrifter med ingrid ærter.
- Smelt chokolade og sirup langsomt over et vandbad
- Vend vaniljesukker og appelsinskal i den smeltede chokolademasse
- Kom halvdelen af den stiftpiskede aquafaba over i chokolademassen for at køle den ned, og vend forsigtig rundt indtil massen er ensartet.
- Vend nu forsigtigt resten af den stive aquafaba i chokolademassen, og fordel chokolademoussen i glas eller skåle - alt efter hvad du ønsker at servere din mousse i.
- Stil den på køl og lad den sætte sig i minimum 3 timer.
Top evt. chokolademoussen med friske bær lige inden servering.