
Lækre fiskefri og veganske fiskefrikadeller med danske Ingrid ærter. Svampet konsistens og fyldt med smagen du kender i en citron-, tang- og dild-delle.
Forberedelse 20 min / Tilberedning 15 min / I alt 35 min
Opskrift giver 14 stk.
Ingredienser
- 1 dl tørrede Danske Ingrid Ærter
- 2 store bagekartofler
- 1/2 hakket løg
- 1 spsk hvedemel
- 2 spsk havregryn
- 3 spsk Aquafaba - lavet på kogevandet fra Ingrid ærterne
- 3–4 tsk Mill&Mortar 'Murmaids Bite' / alternativt blendet sushi nori tang
- 1 bundt frisk dild
- 1/2 citron - saften herfra
- 2 spsk vand
- 2 tsk salt - eventuelt mere ved tilsmagning
- Peber
- Smør og olie til stegning
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl de tørrede ærter og og sæt i blød i rigeligt vand på køl, minimum 12 timer
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne
- Kog Ingrid ærterne i rigeligt vand med lidt salt i 20-25 minutter, til de er møre.
- Gem kogevandet, så du kan lave Aquafaba. Hæld kogevandet i en gryde og kog ind til 1/3 del - tager cirka 10-15 minutter.
- Skræl og kog bagekartoflerne i 15 minutter, til de er færdigkogte
- Blend de kogte Ingrid ærter halvgroft, der må ikke være hele ærter.
- Pil og hak løg fint, og mos kartofler ud med en gaffel.
- Bland alle ingredienser sammen med en ske, til konsistensen minder om en fars - lidt klistret
- Varm olie og smør på en pande, og form dine fiskefri-deller med en spiseske. Steg dem i 5 minutter på hver side til de har fået en gylden stegeskorpe