Grøn linsepesto med ramsløg

Grøn linsepesto med ramsløg

Af Pure Dansk

Grøn linsepesto med ramsløg

Vores grønne cremede linsepesto har en smuk farve og dufter skønt. Den smager dejligt til en tapas, den lette sult ovenpå vores koldhævede boller med hestebønner eller som en sund dip til gulerodsstave.

 

Er der ikke ramsløg i sæson, kan du sagtens skifte dem ud med andre friske krydderurter. 

Forberedelse 5 min / Tilberedning 5 min / I alt 10 min.
Denne opskrift giver et glas med frisk hjemmelavet pesto.

 

Ingredienser

  • ¾ dl tørrede Danske Anicia linser
  • 1 stor håndfuld ramsløg
  • 1,5 dl olivenolie
  • 1-2 fed hvidløg
  • 25 g Økologisk Vesterhavsost
  • Saften af en ½ citron
  • Salt 

 

Fremgangsmåde

  1. Skyl linserne i koldt vand og iblødsæt dem i rigeligt vand natten over i køleskabet. Skyl ramsløgene grundigt, og dup dem tørre med et viskestykke
  2. Kom ramsløg, olivenolie, citronsaft, udblødte danske Anicia linser, hvidløg, revet vesterhavsost og 1 knivspids salt i en minihakker eller stavblender. Blend alle ingredienserne sammen til du har en grøn cremet linsepesto
  3. Smag din pesto til med evt. lidt mere salt, og fyld pestoen over i en lufttæt beholder og opbevar den i køleskabet


Linsepestoen smager skønt ovenpå vores linseknækbrød eller koldhævede boller med hestebønner.