Vidste du, at kogevandet fra kogte Ingrid ærter kan anvendes som erstatning æggeblommer i en hjemmelavet mayonnaise. Med et enkelt trick bliver kogevandet forvandlet til aquafaba, præcis som du måske kender det fra kikærter.
Forberedelse 10 min / Tilberedning 5 min / I alt 15 min.
Denne opskrift giver 250 ml mayonnaise
Ingredienser
- 3 dl kogevand fra Ingrid ærter bliver til 4 spsk. Aquafaba
- ½ citron
- 1 spsk. dijonsennep
- ½ tsk. flagesalt
- 1 tsk. peber
- 250-300 ml olie med neutral smag
Fremgangsmåde
- Si 3 dl kogevand fra dine kogte Ingrid ærter, og reducer det til 1/3 i en gryde. Det tager cirka 15 minutter. Lad efterfølgende din aquafaba køle helt af.
- Tør en glasskål eller et højt glas fri for fedtrester, ved at tørre det med et stykke køkkenrulle med lidt eddike på.
- Pisk eller stavblend aquafaba, saft fra citron, dijonsennep, salt og peber i ca. 5 sekunder, til det er blevet til en lys ensartet væske.
- Tilsæt olien i en lang stråle lidt ad gangen, til mayonnaisen begynder at tykne. Bliv ved med at tilsætte olie lidt af gangen, til mayonnaisen er helt cremet og tyk. Stil mayonnaisen på køl indtil servering.
Anvend denne mayonnaise, som dyppelse til squashfritter med ærtemel, ingrediens i en hjemmerørt remoulade og som vegansk mayonnaise i alverdens retter.