Græske frikadeller med Anicia linser og kylling

Af Pure Dansk™

Græske frikadeller med Anicia linser og kylling
Fryseegnet
Fryseegnet
Græske frikadeller med Anicia linser og kylling

Vil du gerne spise lidt mindre kød uden at gå på kompromis med smag og mæthed? Denne opskrift på græske frikadeller kombinerer kyllingekød med danske Anicia linser. En perfekt hverdagsret, der gør det nemt at spise grønnere måltider.

Sunde frikadeller med danske bælgfrugter

Sådan laver du saftige frikadeller med kylling og Anicia linser inspireret af det græske køkken. En nem opskrift med autentiske krydderier, som giver masser af smag. 

Græske kyllingefrikadeller med linser er en lækker hverdagsret, der kombinerer tradition og næring. Kombinationen af middelhavskrydderier, møre linser og magert kød giver både proteiner og kostfibre. De danske Anicia linser bidrager med en let nøddeagtig smag og gør retten ekstra mættende – perfekt til dem, der ønsker et proteinrigt måltid med et twist.

De græske frikadeller kan serveres med ovnstegte kartofler som her, eller være en del af middelhavsinspireret buffet med tzatziki, vandmelonsalat med Anicia linser og cremet feta og græske spanakopitas.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia Linser.

Danske Anicia Linser

Danske Anicia Linser

Græske frikadeller med Anicia linser og kylling

Antal
4 personer
Tid
40 minutter

Ingredienser

  • 1 dl (90 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 250 gram hakket kyllingekød
  • 2 æg
  • ¾ dl havregryn
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 tsk. tørret timian
  • 1 tsk. tørret oregano
  • ½ tsk. tørret rosmarin
  • 1,5 tsk. salt
  • 1 tsk. peber
  • Tzatziki

  • 3 dl græsk yoghurt
  • 1 agurk
  • 1 fed hvidløg
  • Saft fra ½ citron
  • ½ tsk. salt
  • 1 knivspids peber
  • Ovnkartofler

  • 800-1000 g kartofler
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. rosmarin
  • 1,5 tsk. timian
  • 1,5 tsk. salt
  •  ½ tsk. peber
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede Anicia linser, og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra linserne, og kom dem i en skål med hakket kyllingekød, løg, hvidløg, æg, havregryn og krydderier. Blend farsen med en stavblender, i en minihakker eller foodprocessor.
  • Lad farsen hvile i 15 minutter i køleskabet, mens du forbereder ovnkartofler og tzatziki. Tænd ovnen på 200°C varmluft. 
  • Riv agurken på et rivejern, og kom det i en skål med 1,5 tsk. salt. Salten hjælper med at udvande agurken. Lad det stå og trække, mens du forbereder ovnkartoflerne og resten af ingredienserne til tzatzikien.
  • Rens og skær kartoflerne i grove både, og vend dem sammen med krydderier og olivenolie. Bag kartoflerne ovnen på en bageplade beklædt med bagepapir eller i et ovnfast fad i ca. 30-40 minutter, til de er gyldne og færdigbagte.
  • Vend yoghurt, presset hvidløg og citronsaft sammen i en skål. Klem det drænede vand ud af agurken med dine hænder, tilsæt og rør agurken sammen med yoghurtblandingen. Stil tzatzikien på køl mens du steger de græske frikadeller.
  • Varm en pande til middelvarme, og form frikadellerne til en rund aflang form med to spiseskeer. Steg dem gyldne i cirka 7-8 minutter på hver side.
  • Server de krydrede græske frikadeller med Anicia linser med bagte ovnkartofler og tzatziki. 
  • Serveringsforslag

    Vil du gerne skrue ekstra op for bælgfrugter, kan du tilføje kogte Ingrid ærter i din tzatziki.