Sommersymfoni med bær og gråærter

Af Pure Dansk™

Sommersymfoni med bær og gråærter
Sommersymfoni med bær og gråærter

Nem og lækker sommerdessert med rabarberkompot, bær, flødeskum og gråærter. Gråærternes noter af hasselnødder passer perfekt til det syrlige fra bær og cremede fra fløden.

Festlig sommerdessert med sæsonens bær og danske bælgfrugter

Prøv noget nyt og tænk sunde bælgfrugter ind, når du skal servere en frisk og smuk sommerdessert til dine gæster og slutte middagen af på en let måde. 

Danske gråærter får nyt liv i det søde køkken, når de kombineres med friske bær og let syrlige elementer. Resultatet er en sommerdessert, der forener bælgfrugter med rabarber, bær og luftig flødeskum i en harmonisk smagsoplevelse. Perfekt til dig, der ønsker at tænke grønt – også når menuen står på dessert.

Gråærter tilføjer naturlig fylde og protein, hvilket gør desserten god og nærende, uden at gå på kompromis med smagen. En moderne fortolkning af den klassiske sommerdessert, som skabt til lune dage og festlige anledninger.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske gråærter.

Danske gråærter

Danske gråærter

Sommersymfoni med bær og gråærter

Antal
4 personer
Tid
50 minutter

Ingredienser

  • ½ dl (45 g) tørrede Danske Gråærter
  • 2 dl fløde
  • 200 g danske bær, hvad der er i sæson (hindbær, jordbær, kirsebær, stikkelsbær, ribs, solbær)  
  • Rabarberkompot

  • 150 g rabarber
  • 1½ dl sukker 
  • ½ dl vand 
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl de tørrede gråærter og sæt dem i blød i rigeligt vand på køl i minimum 12 timer.
  • Hæld iblødsætningsvandet fra ærterne og kog i 30-35 minutter, i rigeligt letsaltet vand. Hæld kogevandet fra, og lad gråærterne køle helt af.  
  • Skyl og skær rabarber i mindre stykker.
  • Kog rabarber, sukker og vand op i en gryde, indtil rabarberne er møre, cirka 10 minutter. Lad rabarberkompotten køle helt af. 
  • Pisk fløden let og luftig til flødeskum.
  • Skær bær i mindre stykker.
  • Hak gråærterne groft.
  • I et glas eller skål fordeles 1 spsk. rabarberkompot i bunden, efterfulgt af flødeskum, bær og gråærter skiftevis i to lag. 
  • Serveringsforslag

    Lav rarbarberkompot og kog gråærterne tidligere på dagen, så skal du blot piske flødeskum og samle desserten lige inden, den skal serveres for dine gæster.