Kortere vej fra marken til maven

Du kender måske kidneybønnen. Den er brun, formet som en nyre og med oprindelse i Sydamerika, anvendes den ofte i en spicy chili con carne. Du kender måske også kikærten. Den er lys, kugleformet og bliver brugt i en cremet hummus med rødder i Mellemøsten. Du kender nok også linsen. Den er oftest rød eller grøn, lille og flad, en vigtig bestanddel i dhal og dyrkes i stor stil i Indien.

Men kender du så hestebønnen? Eller Ingrid ærten? Og Anicia linsen? De minder i udseende og anvendelse om deres udenlandske venner. Men de er pæredanske og vokser i den danske muld. Til gengæld er der ikke ret mange, der kender dem – endnu!

Vi har ellers dyrket danske bælgfrugter herhjemme i århundreder, og de har været en vigtig bestanddel af vores kost. Men i de senere årtier har vi glemt alt om at spise dem selv, givet dem til vores dyr og importeret de udenlandske i stedet.

Den danske kvalitet

Dansk frugt og grønt er godt. Det er forbundet med høj kvalitet, når det kommer til den gode smag og friskhed, og det er forbundet med sundheds- og miljømæssige fordele ved at indeholde færre pesticidrester. Det dyrkes også lokalt og skal ikke transporteres over lange afstande.

Det kommer måske bag på mange, men tre ud af fire stykker af den frugt og grønt, vi spiser, er importeret. Kun ca. 26% af alle de grøntsager, vi spiser, er altså dansk produceret. Det handler i høj grad om tilgængeligheden til de danske forbrugere, som for detailhandelen hænger sammen med mængder, pris og ensartet kvalitet. Her vinder udenlandske leverandører især på prisen.

I Danmark er vi gode til at producere vores animalske produkter og endda i så stor stil, at vi sender mange af dem ud af landet. Vi har vænnet os til at producere kød, og vi har vænnet os til i høj grad at spise kød i vores kost. Men med tanke på den høje danske kvalitet på frugt og grønt kan det undre, at det ikke er lykkedes at sikre den samme produktion af frugt og grønt herhjemme og sikre os til vores eget forbrug.

De grønne råvarer i Danmark

Man kan ikke dyrke bananer og appelsiner i Danmark. Det er ikke nordiske afgrøder, der passer til vores klima, så når vi vil spise dem, må vi nødvendigvis importere dem. Man kan sagtens dyrke æbler. Og der findes masser af danske æblesorter, som netop udmærker sig ved deres gode kvaliteter. Alligevel importeres der udenlandske æbler i stor stil.

Der gælder det samme for bælgfrugter, som der gælder for æbler. Det er råvarer, som kan dyrkes herhjemme og har været dyrket herhjemme i århundreder. De bælgfrugter, der dyrkes herhjemme i dag, ender ikke på vores tallerkener, men i dyrenes maver, og de bælgfrugter vi selv spiser, importerer vi fra udlandet. Det vil vi i Pure Dansk lave om på.

De skal smage, ikke kun fylde

Fødevarestyrelsens kostråd anbefaler, at vi spiser bælgfrugter dagligt for at dække vores behov for en sund og varieret kost, og i de seneste kostråd fra 2021 tages der også højde for, hvordan vores fødevarer påvirker klimaet. Derfor anbefales der flere bælgfrugter.

Vi synes, det giver mening, at vi dyrker vores egne bønner, ærter og linser herhjemme. Tørrede bælgfrugter har en lang holdbarhed, og smagen af danske bælgfrugter opleves mere frisk, fordi de er nyligt høstede, mens de udenlandske kan komme langvejs fra og ligge opbevaret over meget lange perioder. Vejen fra mark til mave er kortere, og det kan smages.

Gavepakke med Ingrid ærter og kogebogen 'Bælgfrugter'

De danske bælgfrugter har en fastere struktur og smager også af noget i sig selv. Det hænger sammen med sort, høstår, nedtørring og opbevaring. Man er ofte vant til at skulle tilføre sine udenlandske ærter, bønner og linser smagsgivere som krydderier. Men linser skal ikke bare tilbyde fylde og mæthed i retter, de smager også af noget i sig selv.

Når man plejer at købe sine kidneybønner på dåse og hælder dem direkte i gryden, skal man vænne sig til at købe sine bønner tørrede for så at skulle udbløde dem, inden de kan anvendes. Vi har lavet et stort opskriftunivers til dig med alverdens retter med danske hestebønner, Ingrid ærter, gråærter og Anicia linser for at gøre det lettere at anvende bælgfrugter – både til morgenmad, frokost og aftensmad. De danske økologiske bælgfrugter smager lige så godt i chili con carne, hummus og dhal, og i stedet kommer de ikke hele vejen fra Tyrkiet, Indien eller Mexico, men fra Djursland, Himmerland og Sjælland.

"Med en dansk produktion af grønne fødevarer får vi en bedre forståelse for vores mad og for de lokale og sæsonbestemte råvarer."

På markvandring blandt superafgrøder

Landmændene er glade for de danske bælgfrugter på deres marker, så når vi går på markvandring med Thorsten, Mette, Lars, Martin eller en af vores andre økologiske danske landmænd, er det med vished om, at bælgplanterne er med til at berige jorden, og at vi kan sende nogle sunde råvarer ud på tallerkenerne. Bælgfrugter bidrager nemlig til at binde kvælstof fra luften i jorden med deres rodnet, som derved sikrer en naturlig næring til jorden. Bælgfrugter indeholder vigtige vitaminer, mineraler, kostfibre og proteiner – de er faktisk lidt af en superafgrøde, der både gør noget godt for klimaet og for din sundhed.

Når vi dyrker bælgfrugterne i Danmark giver det også kun mening, at hele fødevareforsyningskæden foregår herhjemme. Vores bælgfrugter høstes, renses og pakkes i Danmark, så vi med god samvittighed kan levere de bedste bælgfrugter til dit køkken.

Med en dansk produktion af grønne fødevarer får vi en bedre forståelse for vores mad og for de lokale og sæsonbestemte råvarer. Når du stiller danskdyrkede bælgfrugter på bordet, vidner det om gode madvalg for din sundhed og for klimaet.

Produkter

Pure Dansk gør det nemmere at få linser, ærter og bønner på tallerkenen og få dem så lokalt som muligt, nemlig dyrket på de danske marker. Hele vejen fra jord til bord foregår i Danmark, hvor de høstes, renses og pakkes, før de lander på dit spisebord.

→ Produkter

Midlertidig udsolgt