Sundere hjemmelavet konfekt med Ingrid ærter

Hjemmelavet konfekt med Ingrid ærter

Af Pure Dansk™

Sundere hjemmelavet konfekt med Ingrid ærter

Konfekten er et lækkert alternativ til traditionelle søde sager. Indholdet af Ingrid ærter er med til at gøre konfekten lige så sød og blød som andet konfekt, mens ærtens høje proteinindhold gør dem ekstra mættende og lidt sundere. Spis dem med god samvittighed hele året rundt.

 

Forberedelse 10 min / Tilberedning 40 min / I alt 50 min.
Opskriften giver ca. 35-40 konfektstykker

 

Ingredienser

  • 1½ dl (135 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
  • 1½ dl mandler
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 4 spsk. ahornsirup
  • 1 knivspids kardemomme - kan udelades
  • ½ tsk. vaniljesukker
  • Revet skal af en ½ økologisk appelsin
  • 1-2 tsk mandelessens
  • 250 g mørk chokolade
 

Fremgangsmåde

  1. Skyl Ingrid ærterne. Sæt dem i blød i rigelig vand på køl, min. 12 timer eller natten over
  2. Kassér iblødsætningsvandet og kog Ingrid ærterne 20-25 min.
  3. Blend mandlerne til mel i en minihakker
  4. Kom de kogte Ingrid ærter, peanutbutter, ahornsirup, kardemomme, vaniljesukker, revet appelsinskal og mandelessens i minihakkeren eller en blender
  5. Blend til en ensartet masse
  6. Hak 50 g chokolade fint og vend det i konfektmassen
  7. Sæt konfektmassen på køl i 10-15 min.
  8. Form konfektmassen som du ønsker og sæt den på køl, imens chokoladen smeltes
  9. Smelt 200 g chokolade og overtræk konfekten
  10. Sæt konfekten på køl og nyd dem kolde  

    Konfekten opbevares på køl og kan holde sig 5 dage.

    Danske Ingrid Ærter

    Den danske Ingrid ært har en fast struktur og intens ærtesmag. Efterfulgt af en let sødme og nøddeagtig smag med noter af majs.

    → Køb Danske Ingrid Ærter