Albondigas - Spanske kødboller med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Albondigas - Spanske kødboller med Anicia linser
Albondigas - Spanske kødboller med Anicia linser

Albondigas er krydrede kødboller i kraftig tomatsauce. En klassisk spansk delikatesse på tapasbordet. Vi har tilføjet danske Anicia linser i kødbollerne for en ekstra lækker smag, tekstur og grønnere version med mindre kød.

Spanske kødboller med linser og krydret tomatsauce

Albondigas stammer fra det spanske køkken og er kendt for deres intense smag og bløde bid. De små spanske kødboller har været en del af middelhavskøkkenet i århundreder. I denne variant bruges Anicia linser til at erstatte noget af kødet, hvilket giver en lettere ret med mere planteprotein og en dejlig mættende struktur. Tomatsaucen får dybde fra langsom tilberedning, så alle smagsnuancer træder frem.

Albondigas er ofte en af de lune retter på et velkomponeret tapasbord sammen med for eksempel kroketter, lavet her med Ingrid ærter. Men du kan også prøve de lækre kødboller som sauce til vores hjemmelavede pasta med ærtemel.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia linser og Dansk ærtemel.

Danske Anicia linser

Danske Anicia linser

Dansk ærtemel

Dansk ærtemel

Albondigas - Spanske kødboller med Anicia linser

Antal
4 personer
Tid
1 time

Ingredienser

  • 1½ dl (135 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 2 spsk. Dansk Ærtemel
  • 200 g hakket oksekød
  • 3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 stor håndfuld persille, finthakket
  • 2 tsk. røget paprika 
  • 1 æg
  • 2 tsk. salt
  • Friskkværnet peber 
  • Olie til stegning
  • Tomatsauce

  • 2 dåser hakkede tomater
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. tørret oregano
  • 1 håndfuld frisk basilikum, hakket
  • 2 spsk. olivenolie
  • 1 løg, finthakket
  • 1 spsk. sukker
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet peber
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Skyl Anicia linserne og kog dem i rigeligt vand i 25 minutter. Hæld kogevandet fra linserne.
  • Løg og hvidløg rives, og persillen hakkes fint. 
  • Bland det hakkede oksekød med de kogte linser, løg, hvidløg, hakket persille, æg, røget paprika, mel, salt og peber. 
  • Farsen æltes godt igennem, og skal trække i ca. 20 minutter på køl, mens tomatsaucen tilberedes.
  • Tag farsen ud af køleskabet og form den til kødboller. 
  • Varm en pande op med olie og steg linse-kødbollerne i 5-7 minutter, til de er jævnt brune.
  • Tomatsauce

  • Pil løg og hvidløg, og hak det fint.
  • Svits løg og hvidløg i en gryde med lidt olie, ind til løgene bliver gyldne.
  • Tilsæt de øvrige ingredienser i gryden, og rør rundt.
  • Varm tomatsaucen op til kogepunktet, til det begynder at boble.
    Skru ned for varmen, og lad saucen simre i ca. 10 minutter.
  • Smag den til med salt og peber.
  • Hæld tomatsaucen over linsekødbollerne, og lad det simre ved svag varme i 10 minutter.
  • Serveringsforslag

    Servér Albondigas med linsekødboller i en mindre skål eller et fad på tapasbordet.