Chokorug med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Chokorug med Anicia linser
Uden mælk
Uden mælk
Uden æg
Uden æg
Vegetarisk
Vegetarisk
Fryseegnet
Fryseegnet
Chokorug med Anicia linser

Nem opskrift på chokorug lavet af vores kernerugbrødsblanding med Anicia linser. Kombinationen af mørk chokolade, linser og mandler tilfører disse lækre chokorug masser af næring og god mæthed. De er perfekte som en energigivende snack og i børnenes madpakke.

Chokorug med Anicia linser er en lækker, mættende og børnevenlig snack

Leder du efter en nem opskrift på rugbrødsboller med chokolade, der både smager godt og mætter? Så skal du prøve at bage disse chokorug, som er lavet af vores kernerugbrødsblanding med Anicia linser - kun tilsat chokoladestykker.

Opskriften er nem at lave og kræver kun få ingredienser. Dejen røres sammen og hæver som en klassisk koldhævet rugbrødsdej, hvorefter den formes til små rugbrødsboller og bages i ovnen. Resultatet er lækre chokorug, som er perfekte i madpakken, som eftermiddagssnack eller som et hurtigt mellemmåltid på farten. Kombinationen af rugmel, kerner og linser giver en god mæthed og et naturligt højt indhold af fuldkorn og protein, mens chokoladen tilfører en mild sødme.

Du kan også variere opskriften ved at tilsætte tørret frugt som rosiner, tranebær eller abrikos for ekstra smag og naturlig sødme. Uanset om du leder efter en nem opskrift på chokorug, en sund snack til madpakken eller en ny måde at bruge vores kernerugbrødsblanding med linser på, er denne opskrift et oplagt valg. De egner sig desuden rigtig godt til frysning, så du altid har hjemmelavede snacks klar til travle hverdage.

I denne opskrift har vi anvendt vores Kernerugbrød.

Kernerugbrød

Kernerugbrød

Chokorug med Anicia linser

Antal
25-30 stk.
Tid
35 minutter

Ingredienser

  • 1 Kernerugbrød med linser
  • 10 g gær
  • 200 g mørk chokolade 
  • 100 g finthakket mandler
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Rør gæren ud i 475 g vand, som anvist på brødblandingen.
  • Tilsæt den færdige rugbrødsblanding med Anicia linser, og rør godt i dejen til den er samlet, og der ikke er tørt mel tilbage.
  • Dæk skålen med husholdningsfilm, og lad dejen hæve på køl natten over, så kernerne og linserne udblødes helt.
  • Hæld kogende vand over mandlerne. Lad dem trække i 10 minutter, hvorefter skallen nemt kan smuttes af.
  • Hak mandlerne fint og chokoladen groft.
  • Vend forsigtigt den hakkede chokolade i den koldhævede rugbrødsdej. 
  • Beklæd to bageplader med bagepapir, og kom klatter af dej på bagepladerne med to skeer. 
  • Drys med hakket mandler, og bag dem ved 200 grader varmluft i 20-25 minutter. 
  • Tag dem ud af ovnen, og lad dem køle af på en bagerist. 
  • Tip

    Tilføj 3 spsk. sirup i rugbrødsdejen, hvis du gerne vil have dine chokorug ekstra søde. Du kan også skifte chokoladen ud med eksempelvis tørrede rosiner, tranebær eller abrikos. 

    Frys dem ned i små portioner, så har du altid til en nem snack til børnenes madpakke.