Søren Ejlersen: Give madkundskaber videre til næste generation
Vi møder Søren Ejlersen til en samtale om noget af det mest grundlæggende i vores liv – den mad vi spiser, og vigtigheden af helt basale færdigheder i køkkenet.
Samtalen kredser hurtigt om mere end blot råvarer og måltider. Den handler om kultur, fællesskab og det ansvar, der ligger i at føre madkundskaber videre til næste generation.
“Mad er en af de mest direkte måder, vi kan opleve vores kulturarv på,” siger Søren. “Når vi laver mad, som vores bedsteforældre lavede, holder vi historien i live.”
Hos Søren er mad ikke kun noget, der skal mætte. Det er en måde at forstå, hvor vi kommer fra. Han taler om opskrifter som noget, der rækker ud over ingredienser og fremgangsmåder - som noget, der også rummer ritualer, minder og relationer.
“Det er ikke kun opskrifterne og maden der betyder noget, det er også måden vi er sammen om måltidet på. Hvordan vi dækker bord, deler og taler om det vi spiser.”
Tættere på råvaren
Samtalen bevæger sig ud af køkkenet og helt ud i landskabet. For Søren begynder forståelsen for mad ikke ved komfuret, men ude i marken, ved havet og i skoven.
“Være ude i markerne tæt på råvaren - planterne, grøntsagerne, frugterne og dyrene. En forbundethed. Bare det at have mødt de mennesker, der giver en råvare kærlighed, det kan smages," fortæller Søren.
Han taler om en afstand, der er opstået mellem os og det vi spiser. En afstand, der gør det sværere at forstå både kvalitet, smag og værdien af det arbejde, der ligger bag.
“Hvis andre kunne se de ting, som jeg har set gennem mine øjne af råvarer ude i naturen. De smukke danske landskaber. Så ville vi gå meget mere op i mad,” siger han og fortsætter:
“Det behøver ikke at være så langhåret og svært. Mærke råvarerne, være tæt på producenterne og opleve hvordan tingene opstår. Der er ikke nogen, der tænker: ‘Ej, det er hestebønner, der gror der.’ Folk kører bare forbi og ser en grøn plante.”
Madkundskaber giver frihed
Samtalen bevæger sig videre ind i køkkenet. Eller rettere sagt fraværet af det. For ifølge Søren mangler mange i dag de helt basale færdigheder, når det kommer til madlavning.
“Det er ikke nok at kunne varme en færdigret,” siger han. “Vi skal lære at skære et løg, stege et æg eller lave en simpel suppe med ærter. Det er frihed, at kunne lave sin egen mad.”
For ham handler det ikke om at kunne lave avancerede retter, men om at have et fundament. En forståelse for råvarer og tilberedning, som gør det muligt at tage stilling til det man spiser.
“Når man lærer at lave mad, begynder man også at tænke over kvaliteten: Hvad er det egentlig, at jeg putter i munden?”
Bevidste valg begynder med viden
Bæredygtighed fylder naturligt i samtalen. Ikke som en løftet pegefinger, men som en konsekvens af at forstå sin mad.
“Vi skal lære, at mad ikke bare kommer fra supermarkedet,” siger Søren. “Den kommer fra jorden, fra dyrene, fra havet – nogen har dyrket det og det har en pris.”
Han peger på, at små valg i hverdagen kan gøre en forskel. Mindre madspild, flere sæsonbaserede råvarer og en større bevidsthed om, hvor maden kommer fra.
“Det handler ikke om at gøre det perfekt. Det handler om at være opmærksom.”
Måltidet som samlingspunkt
Undervejs vender vi tilbage til bordet. Til måltidet som noget, der rækker ud over det praktiske.
“Mad er ikke kun brændstof, det er også kærlighed,” siger han. “Når vi laver mad sammen eller spiser sammen, skaber vi forbindelser.”
Han understreger, hvor vigtigt det er, at børn får lov til at opleve netop dét. At madlavning ikke kun er en pligt, men også kan være noget rart og noget vi er sammen om.
“Det skal være et sted, hvor man har lyst til at være. Hvor man kan være nysgerrig og prøve sig frem.”
Mellem hænder og teknologi
Samtalen runder også den tid, vi lever i. Hvor opskrifter, videoer og inspiration er lige ved hånden.
“Teknologi kan være en god indgang til at lære nye færdigheder i køkkenet,” siger Søren. “Man kan lære meget af at se andre lave mad.” Men han er samtidig klar i sin pointe: det må aldrig stå alene.
“Man skal have maden i hænderne. Smage, dufte, fejle og prøve igen. Det er dér, at læringen ligger.”
At give noget videre
Da samtalen slutter står én ting klart: Mad handler ikke kun om at spise det, men om at give madkundskaber videre. "At dyrke ærter i haven, plukke ramsløg i skoven eller fiske i havet, er noget alle børn bør opleve. Det er vigtigt, at give videre til næste generationer“, afrunder Søren.
En forståelse. En nysgerrighed. En respekt for råvarer, måltider og det fællesskab, der opstår omkring det.
“Det starter i det små,” siger Søren. “Men det er noget, der kan følge os hele livet.”
