
Nem og lækker ret - alt i et fad. Citronmarineret kylling med Ingrid ærter, kartofler og blomkål med urtedressing.
Forberedelse 25 min / Tilberedning 1 t / I alt 1 t og 25 min
Opskriften giver til 4 personer
Ingredienser
- ½ dl (45 g) tørrede Danske Ingrid Ærter
- 700 g kyllingeunderlår
- 400 g kartofler
- ½ blomkål
- 2 løg
- 1 øko citron
- Persille til topping
- 8 spsk olie
- 2 tsk tørret rosmarin
- 2 tsk tørret timian
- salt og peber
- 1 øko citron
Urtedressing:
- 2 dl creme fraiche
- 1-2 håndfulde friske krydderurter fx dild, persille, kørvel m.fl.
- Salt og peber
Fremgangsmåde
Minimum 12 timer før eller dagen før:
- Skyl og iblødsæt de tørrede Ingrid ærter i rigeligt vand på køl.
På dagen:
- Hæld iblødsætningsvandet fra. Kog Ingrid ærterne i rigeligt letsaltet vand i 20-25 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Find et stort ildfastfad frem og smør det med lidt olie i bunden. Læg kyllingelårene i fadet.
- Skær kartoflerne i små både eller store tern. Behold gerne skrællen på hvis de er økologiske.
- Skyl blomkål og skær det i mindre buketter. Pil løg og skær i mindre både.
- Fordel kartofler, blomkål og løg imellem kyllingelårene.
- Lav marinaden ved at røre olie, tørrede krydderier, salt og peber sammen i en lille skål. Riv citron på den fine side af rivejernet og bland det i marinaden sammen med saften fra citronen.
- Fordel marinaden over kylling og grøntsager i fadet. Bland det sammen, så marinaden bliver fordelt.
- Dæk fadet med sølvpapir og sæt det i ovnen i 30 min.
- Tag fadet ud af ovnen og fjern sølvpapiret. Hæld kogevandet fra Ingrid ærterne og fordel dem i fadet. Skær den sidste citron i skiver eller i tynde både og fordel øverst.
- Sæt fadet tilbage i ovnen i ca. 30 min. til kyllingen er gennemstegt.
- Imens laves urtedressingen ved at hakke urterne som blandes sammen med creme fraiche. Smag til med salt og peber.