Spis danskdyrket med ren samvittighed

Kvalitetsråvarer defineres ud fra forskellige parametre, hvor renhed, friskhed og smag vægter højest.

Vi er særdeles heldige i Danmark, fordi vores fødevare- og økologistandarder er blandt de højeste i verden. Derfor undgår du blandt andet sprøjtegifte, når du vælger danske økologiske bælgfrugter. Derudover er du sikret en råvare, der er transporteret over kort afstand. Det kan smages.

Interview
Louise Køster, Økologisk Landsforening

↓

Bælgfrugter skaber balance mellem marken og måltidet 

Mellem solmodne korn og svajende gule bælgplanter møder vi Louise Køster i august til en snak om økologi, og smagen af danskdyrkede linser, ærter og bønner som en vigtig del af fremtidens madsystem.

Louise Køster ved lidt af hvert om økologiens betydning for vores råvarer, som nuværende forperson for Økologisk landsforening og ejer af landbruget og spisestedet Rabarbergaarden i Nordsjælland. Her arbejder hun med en holistisk tankegang, hvor alle dyr og planter har en mening med deres rolle. Grisene afgræsser jorden som planterne skal gro på. På denne måde anvendes planter, frugt og grønt til mennesker, og den minimale mængde madspild og græsset til grisene.

“Bælgplanten er en fuldstændig genial plante..."

Vigtig balance

“Det handler om balance, når det kommer til mad. Fra måden vi dyrker den på til måden vi anvender de høstede råvarer på.” siger Louise mens hun åbner en tørret bælg med høstklare gule ærter.

“Danmark har en lang historie som landbrugskultur. Og som enhver anden historie, så lærer vi af fortiden. Vi kan måle i vores jordlag nu, at der er nogle af fortidens valg, som vi ikke skal træffe i fremtiden. Pesticiderne kom ind som en del af landbruget, fordi det dengang gav mening. Det var en gave for landmændene i en krigstid, hvor markerne skulle producere både mad til mennesker og dyr, og helst så meget som muligt af det. Kvalitetsparametret kom til at handle om kvantitet fremfor kvalitet” uddyber Louise mens hun triller en tørret friskbælget gul Ingrid ært mellem fingrene.

“Heldigvis har man fundet ud af, at der både er behov for “ukrudtet”, og at vi kan bearbejde jorden på en mere skånsom måde. De sidste 20 år har landmændene været dygtige til at videreudvikle de økologiske dyrkningsmetoder, der skaber en bedre balance. Gennem mere regenerative dyrkningsmetoder, uden pesticider og kunstgødning og ved at rode så lidt i jorden som muligt, gives der plads til forbedret biodiversitet og mere næringsholdig jord med flere forskellige plantearter og dyr på marken”, fortæller Louise.

Det behøver ikke at være enten eller, når det kommer til at skabe mere plads til biodiversiteten og samtidig dyrke kvalitetsfødevarer. Den filosofi har Louise altid gået efter i sit arbejde med økologien.

“Bælgplanten er en fuldstændig genial plante. Den optager kvælstof fra atmosfæren, som bliver lagret i jorden og bidrager med gode forhold for andre planter. Den er fantastisk til at indgå i et godt sædskifte, som er meget vigtigt, hvis vi skal bevare en sund jord til at dyrke gode næringsrige afgrøder. For at undgå sygdomme i jorden, er det vigtigt at skifte mellem at dyrke korn og bælgfrugter på samme mark. Der skal helst gå 5 år fra der dyrkes bælgfrugter på en mark til man igen dyrker det på den samme mark. Dette er en nødvendighed, hvis vi skal værne om vores jord. Og hvis vi skal blive ved med at dyrke en masse mad, skal vi forstå naturens præmisser.”, forklarer Louise

"Glæden ved at anvende gode råvarer er forsvundet, og det er en skam."

Vi taler meget om mad

Vi spejder ud over markerne med rug, byg, havre, ærter og hestebønner, som snart skal høstes og spises som dejlige danske økologiske råvarer.

Louise fortæller, “Vi har aldrig talt så meget om mad, som nu. Vi taler om, hvor vi gerne vil spise henne, køber kogebøger, har coffee table books til at ligge fremme og deler billeder af vores madoplevelser med andre på de sociale medier. Men ifølge Danmarks statistik bruger vi danskere i gennemsnit kun 10 % af vores forbrug på mad sammenlignet med f.eks. Frankrig, som bruger 4 gange så meget. Glæden ved at anvende gode råvarer er forsvundet, og det er en skam. Vi har glemt lidt af den madkundskab, som vi havde engang. Ved at købe økologi og danskdyrkede bælgfrugter køber man noget større. Man får meget foræret ved smagen, og man er samtidig også med til at støtte landmændenes arbejde, forbedre miljø og gøre noget godt for sin egen krop og sundhed”.

Mens vi i solens sidste stråler går igennem Rabarbergaardens store køkkenhave med alt fra squash, tomater, forskelligfarvede salater, gulerødder og alverdens bær, plukker Louise et glaskål til aftenens menu og fortæller med et smil, “Vi kan faktisk virkelig lære noget af de økologiske landmænds grundlæggende mod og nysgerrighed. Det er ikke kun dem alene som skal vende omstillingen. Skal der skabes en bedre balance mellem det som dyrkes og det aftryk vores fødevarer sætter på omgivelserne. Derfor er det os med gaflen i hånden, som skal i gang med at spise flere økologiske danske linser, ærter og bønner. De gror jo lige foran os. Lige der ude på markerne.”