Klassisk dhal med Anicia linser

Af Pure Dansk™

Klassisk dhal med Anicia linser
Vegetarisk
Vegetarisk
Klassisk dhal med Anicia linser

Lækker, mættende og fyldig dhal med varme krydderier og Anicia linser. Anicia linserne koger ikke ud og tilfører derfor din dhal et dejligt let bid.

Nem hverdagsmad med masser af kraft og autentiske smage

Klassisk dhal er en krydret, varmende linsegryde, der hører til blandt Indiens mest elskede retter. Med danske Anicia linser får retten en lokal forankring og en dyb smag, der passer perfekt til de aromatiske krydderier som gurkemeje, spidskommen og ingefær.

En skål dampende dhal med Anicia linser byder på en balance af blød cremethed og krydret intensitet. Anicia linserne suger smagen fra krydderierne til sig og giver en lækker konsistens, der mætter uden at føles tung. Retten er både hurtig at lave og rig på næringsstoffer, hvilket gør den til et oplagt valg til sund hverdagsmad.

Serveres ofte med ris eller friskbagt naan, og du har et fuldendt måltid med rødder i det indiske køkken. Du også prøve denne dejlige version af dhal med græskar.

I denne opskrift har vi anvendt vores Danske Anicia linser.

Danske Anicia linser

Danske Anicia linser

Klassisk dhal med Anicia linser

Antal
4 personer
Tid
55 minutter

Ingredienser

  • 4 dl (360 g) tørrede Danske Anicia Linser
  • 1 stort løg
  • 2 fed hvidløg
  • 4 cm frisk ingefær
  • 2 spsk. olie
  • 1 spsk. smør
  • ½ spsk. stødt koriander
  • 1 spsk. stødt spidskommen
  • 2 tsk. karry
  • 1 tsk. kardemomme
  • ½ tsk. kanel
  • ½ tsk. chiliflager
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 l grøntsagsbouillon
  • Salt og peber
  • Topping

  • Cremefraiche, 9 %
  • Ristede mandler
  • Frisk koriander
  • Hold skærmen tændt

    Sådan gør du

  • Pil og hak løg og hvidløg fint. Skræl og riv ingefæren fint.
  • Varm en gryde op med olie og smør. Steg løg, hvidløg og ingefær i 2-3 minutter ved middel varme. Tilsæt alle krydderierne, og lad det stege i cirka 2 minutter.
  • Skyl Anicia linserne, og tilsæt dem i gryden til de øvrige ingredienser sammen med hakkede tomater og bouillon. Lad det simre i 25-35 minutter, og rør undervejs i gryden, så det ikke sætter sig fast i bunden. Smag til med salt og peber.
  • Smag på retten efter 25 minutter. Hvis du synes, den skal være tykkere, og linserne skal have lidt mindre bid, så lad den koge videre i yderligere 10 minutter.
  • Serveringsforslag

    Servér din dhal toppet med cremefraiche, ristede mandler og frisk koriander.

    Denne opskrift finder du i vores Kogebog — Bælgfrugter